Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

35 15. Ingen Gæst maa kjøbe friske Huder eller Skind, eller overskære Klæde eller Væv eller paa Torvet opstille Kramdiske, hvis han ikke vil miste, hvad han saaledes har kjøbt eller solgt. 16. Ingen Borger skal gjøre Leding med Skib, Hest eller Vaaben uden forat værge Biskoppen eller Kirkens Ejendom, hvis de angribes af nogen, dog saa nær ved Byen, at han paa en Dag kan drage bort og komme igjen, uden Nødvendigheden er saa paatrængende, at hans Hjælp udkræves i længre Tid, og til dette Forsvar skulle alle hjælpe efter al Evne under Straf af hele deres Hovedlod. Dette er dog at forstaa under Forbehold af Kongens almindelige Opbud over hele Riget til at angribe Fjenden og til Fædrelandets Forsvar. 17. Hvis nogen Borger, Kannik, Kjøbmand eller deres eller nogen af Biskop- pens Tyende bliver fornærmet eller lider anden Uret indenfor Byens Indhegning, skulle alle de nærmest boende Borgere, hvis de blive vidende herom, løbe til forat hjælpe den forurettede, enten det er Nat eller Dag, enten Klokken ringer eller ej; den der ikke gjør det, mister sin Hovedlod, naar han overbevises ved 4 eller idetmindste de 2 nærmeste Naboers Vidnesbyrd. Hvis saadan Lovovertrædelse begaas, skulle 3 Borgere og 3 af Biskoppens Tjenere vurdere Skaden efter Fornærmelsens og Urettens Størrelse, og alle 6 skulle først sværge paa, at de gjøre en retfærdig Vurdering; kunne de ikke komme til Enighed, skal Biskoppen udnævne en syvende edsvoren og da skal Fler- tallets Dom staa ved Magt. 18. Hvis i Fredstid ved nogens Forsømmelse Gravene, forringes eller Plankerne falde om, skal han inden 3 Dage begynde og uafbrudt vedblive med at bringe dem i deres tidligere Stand. Men frygtes der for Krig, skal alt istandsættes samme Dag, og gjør han det ikke, skal Staden gjøre det, og siden vurderes de derved forvoldte Udgifter og Bøden paa ovennævnte Maade efter Brødens og Retløsens Størrelse. 19. Hvis nogen ikke gjør Veje eller andre Ting, der paalægges af Fogden eller Raadmændene, skal han straffes af dem efter Brødens Natur. 20. Intet Brev maa forsegles med Stadens Segl, uden det først undersøges af Slottets Foged og hans Klærk og de to Raadmænd, der vogte Seglet; de skulle have Nøglen til Seglgæmmet, ligesom ogsaa Fogden og Klærken paa Slottet skulle have en anden Nøgle dertil. Sker det. anderledes, skulle de, der have Nøglerne til fornævnte Segl, straffes efter Biskoppens Dom. 21. Til Raadmændenes Samlinger skulle de kalde Slotsfogden og intet begynde eller ende, uden han eller den, som han i sit Forfald sender af Biskoppens Tjenere, er tilstede. Sker dette anderledes, skal enhver tilstedeværende Raadmand bøde Biskoppen og Stadens Kasse hver 3 Mark. 22. Kommunen har lovet saavel paa sine egne som paa Efterkommernes Vegne, og stadfæstet det med Ed, at det i Fremtiden ikke skal tillades nogen Borger at pant- sætte, give, sælge, mageskifte eller paa nogen Maade afhænde sin Grund til nogen Fyrste, Ridder eller Herremand eller noget aandeligt Sted, og hvis nogen bliver tvungen af Nødvendighed til at afhænde sin Grund, skal han først lovlig tilbyde den til Biskoppen, og hvis nogen handler anderledes, bliver hans Skjøde ugyldigt og magtesløst, om det saa er nok saa godt sikret af Loven, og den saaledes afhændede Grund tilfalder Biskoppen. Dog skal der ikke sælges til højere Pris til Biskoppen end efter Grundenes eller Husenes almindelige Vurdering. Denne Bestemmelse gælder ogsaa de Agre, som nogle Borgere have tæt udenfor Byen. 23. Ingen Enke, faderløs eller mindreaarig maa tage nogen udenbys til Værge eller Patron uden Biskoppens særlige Tilladelse; i modsat Fald bødes 20 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden. co