Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

36 Bøder skulle først udredes til den forurettede, dernæst til Biskoppen og Bøderne til Fordel 24. siden til Staden, og hvis Borgerne handle anderledes, miste de for Biskoppen. ■ 25. Ingen, der ejer Grund i Staden, maa under Tab af Stemme eller Magt til paa nogen Maade at hindre Stadens fælles læg af Grave og Veje, naar det efter forstandiges “ naar han faar tilstrækkelig Godtgjørelse for Grunden. Nytte forlange af nogen Borger Træ, Stene, Jærn, ingen vægre sig ved at udlevere det, hvis han ikke kun skal den rette Værdi godtgjøres ham. 26. Efter Raadmændenes Raad bestemmer og alle Steder, hvor noget skal sælges (den nyere Kommunen). 27. Ingen kan værge sig ved Nægtelsesed Overenskomst, naar 2 Raadmænds Vidnesbyrd stadfæster 28. Ejendommen have Gavn, nemlig An- Biskoppen nyttigt, synes Raadmændene til Stadens eller lignende Ting, maa Raad Naar Kalk vil miste det uden Godtgjørelse, paaviser Biskoppen i Fremtiden Text tillægger: offenlig og for om nogen Gjerning, Sag eller Sagen. Nægtelsesretten ophæves i Fremtiden i Kjøbenhavn, naar kun det mod- satte kan bevises af 3 Borgere eller idetmindste 2 gode og troværdige Vidner, men den, der overbevises om falsk Vidnesbyrd, skal altid være æreløs og maa ikke stædes til nogen retslig Handling. Men naar nogen Sag er tvivlsom og ikke tilfalde kan bevises, skal den anklagede værge sig paa gammel Vis med Nægtelsesed. 29. Naar nogen, som det er sket tidligere, er overbevist om at ejøre sig Umage for, at Staden kan faa nogen anden Herre end Biskoppen i Roskilde, der i gejstlig og verdslig Henseende er dens rette Herre, eller som godkjender en andens Herre- dømme, mister han sin Ejendom til Biskoppen og drives med Vanære ud af Staden, dog ukrænket den Ærbødighed for Kongen af Danmark, som de skulle vise ham i alt og overalt og især naar han kommer til Byen. 30. Den, der, som det tidligere er sket, overbevises om at være Forræder mod Staden, mister sine halve Ejendele til Biskoppen og de halve til Staden. Samme Straf lider den, der forraader Raadmændenes hemmelige Forhandlinger. 31. Den, der overbevises om med sit Vidende at hjælpe den, der vil skade, brænde, ødelægge eller udøve nogen Fortræd mod Staden, straffes paa samme Maade. 32. Den, der overbevises om ved Raad, Daad, Understøttelse eller Hjælp at liave virket til, at Biskoppens Slot i Kjøbenhavn indtoges, brændtes eller ødelagdes, mister sit Gods til Biskoppen, og hvis han fanges, sættes i evigt Fængsel; samme Straf lider den, der hindrer Biskoppen eller nogen af hans Folk i at gaa ind i eller ud af hans Borg. 33. Hvilketsombelst Paabud, som Biskoppen eller Fogden skal, naar Tidens Krav medfører det, gjemmes i Staden under den Straf, der er knyttet til Paabudet. 34. Hvis nogen bliver forhaanet eller stædes i Fare i i hans Navn gjør, eller omkring Bi- skoppens Slot, skulle Borgerne komme til Hjælp, saa hurtig de faa det at vide; den. der overbevises om ikke at have gjort det, mister sin halve Hovedlod til Biskoppens Kasse. Ligesaa skulle Biskoppens Folk fra Slottet komme Staden til Hjælp, hvis de blive tilkaldte, dog saaledes at der bliver en Vagt tilbage der. 35. Overbevises nogen om at holde Frille, skulle begge straffes efter Biskop- pens Kjendelse. 36. Den Borger, der klager over Biskoppen for nogen verdslig Dommer, mister al sin Ejendom til denne og forvises for bestandigt af Staden. 37. Den Borger, der overbevises om at have klaget for nogen verdslig Dommer over sin Medborger eller over Gæst for Fornærmelse, der er sket i Kjøbenhavn,