Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

14 Steder af Hævningslinien, og deels herved, deels ved tilbagesynkende Bevægelser danner der sig et System af Tverspalter med Tendents til at staae lodret paa Hoved- spalten, et Forhold, som man i det Mindre har havt Leilighed til at iagttage hos de mærkelige Spaltedannelser, som fremkom i Calabrien under det store Jordskjælv i Aaret 1783. Under en fortsat Indvirkning af det under- jordiske Tryk vil det omgivende Terrain nu efterhaanden undergaa forskjellige Niveauforandringer1)« Snart vil det tagformigt skyde sig i Veiret paa begge Sider af Spalten, saaat Lagstillingen bliver antiklinal og Faldet nogenlunde eensformigt (»tosidige Heldningskjæder»), snart vil det derimod kun hæve sig langs den ene Spalterand og ud imod denne danne en steil Skrænt, medens Faldet bliver jevnt til den modsatte Side (»eensidige Heldnings- kjæder«). Naar smeltede Masser under Hævningen have fundet Leilighed til at arbeide sig frem og danne Kjæ- dernes plutoniske Axe, benævnes disse af Studer »Erup- tionskjæder« (Thiiringerwald, Forez, Tarare etc.); hvor dette derimod ikke er Tilfældet, kalder han dem »dyna- miske Kjæder«. Det fremgaaer nu af den foregaaende Betragtning, at den kjædeformige Hævning (saavelsom den kegleformige) skylder sit Relief til en bestemt Virkning af de hævende Kræfter og tillige, at den forudsætter Dannelsen af et System af krydsende Spalter, som have Tendents til Retlinethed og til at staae lodret paa hinanden. Da Spalternes Dannelse beroer paa et nedenfra kommende i) Studer: Lehrbuch der physik. Geogr. und Geol. 1844—47. II, p. 208 o. f.