Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

15 Tryk, og da der tillige er Grund til at antage, at Massernes Udvidelse paa Grund af Trykket er stærkest forneden, medens samtidigt deres Udvidelighed her turde være mindst, saa antager Hopkins, at Spaltedannelsen udgaaer nedenfra og nu med større eller mindre Hurtighed, alt efter de hævende Kræfters Intensitet og Alassernes Modstandsevne, bevæger sig opefter. Saasnart nogle af Spalterne naae Terrainets Overflade og Trykket saaledes faaer Luft, vil Spændingen slappes, og der vil derfor ved Siden af et System af fuldstændige Spalter tillige findes mange ufuldstændige, som ikke have været i Be- siddelse af den fornødne Kraft til at arbeide sig op gjennem Jordlagene. Under et fortsat Tryk ville imid- lertid de ufuldstændige Spalter efterhaanden forvandle sig til fuldstændige, Masserne ville successivt skyde sig i Veiret paa den af Spalterne foreskrevne Maade, og da Trykket virker stødviis, ofte med længere Mellem- rum, følger deraf, at Hævningskjæden i Reglen maa betragtes som dannet gjennem længere Tidsfølger, saa- ledes som det er udviklet af Gressly for Jurabjergenes Vedkommende x) og af Darwin med Hensyn .til de chi— lesiske Andes2). Baacle hos de tosidige og eensidige Heldningskjæder (Jurakjæderne; — de engelske Downs) er den ydre Form paa det Nøieste afhængig af Lag- stillingen, men derimod gjælder dette ikke om de saa- kaldte »Spaltningskjæder« (Tverkjæder), der ere beliggende mellem tvende Tverspalter (Tverdale), thi hos dem bliver Lagstillingen i saa Henseende væsentligt uden Indflydelse. x). Neue Denkschrift. d. Schweiz. Gesellsch. fur die Natur- wiss. IV. 1840. p. 193, 94. -) Transact. of the geol. soc. of London. 2 ser. V. 1840. p.601o.f. 2*