Betonskibsbygning
Foredrag i Den Polytekniske Forening, Kristiania

Forfatter: Harald Alfsen

År: 1917

Sider: 16

UDK: T.B. 629.120.11 Sm.

den 23de Oktober 1917.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
5 og hvis hoide er en tyvendedel av længden. Idet vi gik ut fra at skroget var fuldstændig stivt og kun underkastet elastiske formforandringer, fandt vi en trykpaakjending i dæksplaterne, som som var 4 gange stone end det tryk, som vilde bevirke en utknækning av platerne. At dæksplaterne virkelig bulker sig op eller ned, er meget sandsynlig. Men derved avlastes disse delvis» og de saaledes avlastede kræfter maa optas av andre dele av skibet. Hvorledes kræfterne i saafald fordeler sig, kan kun erfaringen tilsi os. At forsoke at beregne kræfternes fordeling paa vanlig maate biir da nytteløst, fordi forutsætningen om de elastiske formforandringer svigter. Ganske anderledes stiller forholdet sig med beton- skibene. Disse maa konstrueres stive i alle dele, de maa kun utsættes for elastiske formforandringer. Grundlaget for en statisk beregning av skroget er saaledes tilstede i en langt hoiere grad hos betonskibe end hos staalskibe. Dette — mener vi — er av me- get stor betydning nu, saalænge man ingen nævnevær- dig erfaring har paa betonskibsbygningens omraade. Den statiske beregning sammen med det kjendskap, man har til den armerte betons egenskaper, og de erfarin- ger som foreligger om de angripende ydre kræfter, skaffer os et tilfredsstillende grundlag for konstruktio- nen av betonskibe og viser os den vei utviklingen bor gaa. Den armerte betons egenskaper. I motsætning til staalet er betonen bedst egnet til at opta tryk. Konstruktionerne bor derfor saavidt mu- lig utføres med dette for øie. Betonen har langt ringere styrke end jernet. Dimen- sioner og træghetsmomenter biir derfor væsentlig større end for staalkonstrukiioner. Men derved opnaar man til gjengjæld større stivhet, hvorved knækningsfæno- menet ikke spiller paa langt nær saa stor rolle som for staalets vedkommende. Betonen har liten evne til at opta stræk og taaler ikke store forlængelser uteri at briste. For at motar- beide disse ulemper er det, man anvender armeringen. Likeledes er betonens evne til at opta sk/cerpaa- kjendinger begrænset; men ogsaa dette kan man ved hensigtsmæssige konstruktioner komme forbi. En anden egenskap, hvorom der hersker uklare begreper er den armerte betons store elasticitet. Man er ofte tilboielig til at opfatte betonen som et ganske uelastisk materiel. Men intet er mere feilagtig, den er tvertimot meget elastisk. Det vil man ved forsøk.let kunne overbevise sig om. Som eksempel paa betonens store elasticitet kan nævnes, at et betonskib svarende til det fornævnte 1000 tons staalskib vil boie sig mindst dobbelt saa meget som staalskibet, hvis ogsaa dette hadde været stivt konstruert. En anden sak er det,