Betonskibsbygning
Foredrag i Den Polytekniske Forening, Kristiania
Forfatter: Harald Alfsen
År: 1917
Sider: 16
UDK: T.B. 629.120.11 Sm.
den 23de Oktober 1917.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
og hvis hoide er en tyvendedel av længden. Idet vi gik
ut fra at skroget var fuldstændig stivt og kun underkastet
elastiske formforandringer, fandt vi en trykpaakjending
i dæksplaterne, som som var 4 gange stone end det
tryk, som vilde bevirke en utknækning av platerne.
At dæksplaterne virkelig bulker sig op eller ned,
er meget sandsynlig. Men derved avlastes disse delvis»
og de saaledes avlastede kræfter maa optas av andre
dele av skibet. Hvorledes kræfterne i saafald fordeler
sig, kan kun erfaringen tilsi os. At forsoke at beregne
kræfternes fordeling paa vanlig maate biir da nytteløst,
fordi forutsætningen om de elastiske formforandringer
svigter.
Ganske anderledes stiller forholdet sig med beton-
skibene. Disse maa konstrueres stive i alle dele, de
maa kun utsættes for elastiske formforandringer.
Grundlaget for en statisk beregning av skroget er
saaledes tilstede i en langt hoiere grad hos betonskibe
end hos staalskibe. Dette — mener vi — er av me-
get stor betydning nu, saalænge man ingen nævnevær-
dig erfaring har paa betonskibsbygningens omraade.
Den statiske beregning sammen med det kjendskap, man
har til den armerte betons egenskaper, og de erfarin-
ger som foreligger om de angripende ydre kræfter,
skaffer os et tilfredsstillende grundlag for konstruktio-
nen av betonskibe og viser os den vei utviklingen
bor gaa.
Den armerte betons egenskaper.
I motsætning til staalet er betonen bedst egnet til
at opta tryk. Konstruktionerne bor derfor saavidt mu-
lig utføres med dette for øie.
Betonen har langt ringere styrke end jernet. Dimen-
sioner og træghetsmomenter biir derfor væsentlig større
end for staalkonstrukiioner. Men derved opnaar man
til gjengjæld større stivhet, hvorved knækningsfæno-
menet ikke spiller paa langt nær saa stor rolle som for
staalets vedkommende.
Betonen har liten evne til at opta stræk og taaler
ikke store forlængelser uteri at briste. For at motar-
beide disse ulemper er det, man anvender armeringen.
Likeledes er betonens evne til at opta sk/cerpaa-
kjendinger begrænset; men ogsaa dette kan man ved
hensigtsmæssige konstruktioner komme forbi.
En anden egenskap, hvorom der hersker uklare
begreper er den armerte betons store elasticitet. Man
er ofte tilboielig til at opfatte betonen som et ganske
uelastisk materiel. Men intet er mere feilagtig, den er
tvertimot meget elastisk. Det vil man ved forsøk.let
kunne overbevise sig om. Som eksempel paa betonens
store elasticitet kan nævnes, at et betonskib svarende
til det fornævnte 1000 tons staalskib vil boie sig mindst
dobbelt saa meget som staalskibet, hvis ogsaa dette
hadde været stivt konstruert. En anden sak er det,