Betonskibsbygning
Foredrag i Den Polytekniske Forening, Kristiania

Forfatter: Harald Alfsen

År: 1917

Sider: 16

UDK: T.B. 629.120.11 Sm.

den 23de Oktober 1917.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
6 at staalskibet i virkeligheten efter al sansynlighet boier sig mere end betonskibet paa grund av at dækspla- terne bulker sig ut. Men dette har intet med elastici- tetsforholdene at gjøre. Vi kommer tilbake til paakjendingerne. I beton- skibsbygningen vil man selvfølgelig benytte en beton, som er mest mulig vandtæt. Men nu er saken den, at betonens styrke vokser tilnærmet proportionalt med dens vandtæthet Følgelig kan man regne med, at der anvendes en meget sterk beton. Dette gjælder saavel for skjær- som for Irykpaakjendinger. Man maa desuten ta i betragtning at betonens styrke filtar med tiden. Saaledes kan nævnes, at en maaned gammel beton fik den dobbelte styrke efter fire aars forlop. Ja, man har eksempel paa, at styrken er vokset til det dobbelte fra 6 uker til et halvt aar. Under disse omstændigheter maa det være beret- tiget at anvende høiere paakjendinger i skibsbygningen end de man er vant ved i konstruktionen paa land. Vi vilde ikke betænke os paa at gaa op til en tryk- paakjending av 80—90 kg. cm. om det skulde være nødvendig. Som regel vil dog ikke /^paakjendingerne spille nogen avgjørende rolle ved dimensioneringen. Anderledes stiller forholdet sig med s^rpaakjen- aingerne. Da betonens evne til at motstaa skjærkræf- ter er relativt liten, vil man snart komme til en grænse da disse volder vanskeligheter. Men ogsaa her bor det være fillatt at regne med høiere paakjendinger, __ op til 18 kg./qcm., idet man dog altid optar skjærpaa- kjendingerne ved hjælp av armering. S/røÆpaakjendingerne i betonen regnes der ikke med. Alle strækpaakjendinger maa optas av armerin- gen. Allikevel spiller betonens evne til at opta stræk en viss rolle, forsaavidt som den begrænser de stræk- paakjendinger man tør anvende i armeringen. Erfarin- gen tilsier at man ikke bør anstrenge jernet længere end til 1000 kg./qcm., hvis man vil være tilstrækkelig betrygget mot ridsdannelsen i betonen. Angaaende kvaliteten av det til armering anvendte jern er vistnok alle enige om, at jernet bor være mest mulig seigt, saaledes at det lar sig boie koldt uten at briste. Derimot synes der at være delte meninger om materialets styrke. I husbygning og brobygning forlanges som regel en brudstyrke av 3600-4400 kg./qcm., hvilket svarer til en strækgrænse av omkring 2500-3000 kg./qcm. Som bekjendt er det s/r^^grænsen og ikke Z>rzzé/græn- sen, som er avgjorende for vanlige jernbetonkonstruk- tioner. Regner man nu med en tilladelig paakjending av 1000 kg/qcm. faar man 2,5 til 3 ganges sikkerhet. Konstruktionen kan med andre ord taale 2,5 a 3 gange saa store belastninger som de forutsatte — for den svigter. Dette ansees for at være fuldt betryggende paa land.