Betonskibsbygning
Foredrag i Den Polytekniske Forening, Kristiania

9 Hvis man kan — eller naar man kan forlene be- tonen med strækfasthet og seighet, som hindrer rids- dannelse, stiller saken sig helt anderledes. — Der er en mulighet — en mulighet som kan virke revolutionerende. For at belyse uklarheten paa dette punkt kan jeg nævne, at jeg har i min haand et dokument fra Kristi- ania Materialprøveanstalt, hvori følgende passus frem- kommer : “Materialet er efter angivelse: “AmerikanskMonier- jernu, kvalitet “Havemeyers Concrete Steel Bars“. Altsaa: Paa norsk: jern. I Amerika: Staal. Prøvebelastning. ( Paa et 200 tons fartøj, som gik paa vandet den Ode august dette aar, har vi foretat en privat prøve- belastning nærmest foranstaltet for at danne en stotte tor beregningerne og for at utvikle disse og for at onstatere hvordan saadanne prover hensigtsmæssig kan utfores. Oer vil senere bli utfort offentlige prover, og denne prove vil da formentlig være til nytte ved fastsættelsen av Programet for de offentlige prover. Nævnte prove blev utfort ved 2 ingeniører fra ,°” e & forman, og alle observationer blev gjort obbelt og uavhængig av hverandre. Jeg tror derfor det ksn ha sin store interresse at høre resultaterne av proven. Jeg skal faa lov til at referere hvad nævnte 2 ingeniører uttaler i sin protokol over proven. Betonskibe, prøvebelastning. Som nævnt har man endnu ingen nævneværdig erfaring i stopning av betonbaater, og som altid hvor man behandler konstruktioner hvor baade utførelsen og beregningen avviker fra det almindelige, vil man kunne skaffe sig gode holdepunkter for bedømmelse av be- regningens rigtighet og en god kontrol over utførelsen ved at foreta en provebelastning. Ved bearbejdelsen av resultaterne av denne opererer man med fixerte ytre kræfter, og man har det i sin magt at kunne bestemme de i konstruktionen virkelig optrædende spændinger. Ved at sammenholde disse med de under prøvebelast- ningen iagttagne deformationer og eventuelle andre fænomener, har man et sikkert materiale til bedømmelse av konstruktionen selv og utforelsens rigtighet. Er de iagttagne deformationer overensstemmende med de, man efter beregningen skulde vente maatte optræ, og man under prøvebelastningen ikke ellers har iagttat noget som maatte tyde paa svækkelse, skulde man være sik- ker for konstruktion og utførelse, og man har endvi- dere skaffet sig holdepunkter for bedømmelsen av de paakjendinger som man vil anse for tilladelige.