Betonskibsbygning
Foredrag i Den Polytekniske Forening, Kristiania

10 Det var derfor med speciel interesse vi imote- saa en provebelastning av Beton I foretat i begyndel- sen av oktober, eller ca. 2 md. efter stopningen. Belastningen, som blev foretat med cementblokker, skedde paa den maate at lasten koncentrertes henimot midten av baaten, med vel dobbelt saa meget last pr. lopende meter ved midten som ved enderne. Samtidig lot man et felt midt i baaten være helt ubelastet, baade for derved at faa et observationssted for undersokelse av bund og sider under belastningen, samt for at op- naa det størst mulige ensidige tryk paa vedkommende spant. Deformationerne langskibs iagttokes i kikkert, opstillet agterut sigtet paa en fast skive fortit over en bevægelig skive paa midten. Dæksbjælkens deforma- tion iagttokes i forhold til bundstokken og sidespan- ternes i forhold til hinanden. Under belastningen som blev foretat viste alle appa- rater en jevn gang, og ved fuld belastning, 182 ton, iagttok man en total nedbøining paa 10 m/m. langskibs. Herav utgjor de 3 m/m. nedbøining av dækket ved belastning av dette. Bundstokken viste en total opboi- ning av 0,2 m/m. og man kunde stadig iagtta midtbæ- rerens fordelende virkning, eftersom der blev lastet nær eller langt fra apparaterne. Sidespantene viste en ind- bøining av 0,6 m/m og en utbøining av 0,5 m/m. ved belastning av dækket. Som man ser er deformationerne av spant og bund- stokker ubetydelige. Under belastningen viste der sig paa siderne en del svedeflekker og specielt paa steder hvor man hadde grund til at anta en noget daarligere utførelse. Flek- kerne blev indcirklet for at iagtta deres vekst; det viste sig imidlertid at de suscessivt forsvandt, og alle- rede for losningen var de praktisk talt væk. Bunden var dog den hele tid tor og flekkefri. Den beregnede nedboining er 6,5 m/m. medens den opserverte er 7 m/m. Det er jo en ubetydelig avvigelse og en avvigelse som man maatte være for- beredt paa da man jo ikke kan være helt sikker paa fastsættelsen av elasticitetsmodulen som i det bereg- nede tilfælde er sat til 140,000 kg./qcm. De til belastningsforholdet svarende spændinger er tryk i dækket 30 kg./Qcm , stræk i bunden 700 kg./qcm., og skjærpaakjending i huden 8 kg./qcm. Den maksimale skjærkraft opirær i overgangen mellem laste- og maskinrummet, som ved provebelast- ningen var ubelastet. Ved omhyggelig undersokelse med lupe utvendig og paa de steder, hvor man kunde komme til indvendig, kunde der paa disse steder ikke observeres ridsdannelser eller andre fænomener som kunde tyde paa svækkelse. Efter foretagen losning viste det sig ved observationer umiddelbart efter denne at deformationerne var elastiske; kun langsskibsdéfor-