Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Noale Buske slutter sig til Abildgruppen: Hvidtjørn (Cra-
tægus Oxyacantha, C. monogijna), der i Landets
kan blive til smaa Træer og ofte stammes op af Vildtet lignet
Abild, men mangler Kerne og har Marvpletter. Kornel (Cornus
sanguinea) bar Kerne. Veddet benhaardt og meget tungt Gede-
blad (Lonicera Xglostenm) har graabrun Kerne; Veddet ben-
haardt. BenvedfEaoni/mnseuropæus); Farven smukt gul; Ved e
mindre haardt end de to foregaaende Sorter, men meget in .
De bløde Løvtræer kan i Udbredelse og Betydning langtfra
maale sig med de haarde og spiller ofte kun en ganske under-
ordnet Rolle for Skovbruget, men hvor de forekommer i nogen-
lunde stor Mængde, kan sunde og velformede Varer sælges til
gode Priser. Som Brænde er de, med et Par Undtagelser, kun
lidet værdifulde.
Rødæl (Alnus glutinosa). Et middelstort Træ. Formen ei
ofte god, men i mange Egne haves Træarten kun som Stæv-
ningsskov eller som Krat. Renser sig godt og forgrener sig
først i den ældre Alder stærkt. Aarringens Grænse olte noget
indbøjet ved Marvstraalerne, af hvilke nogle, ligesom hos Avn-
bøgen, tilsyneladende er store. Karrene er jævnt fordelte, Teg-
ningen lidet fremtrædende; Marvpletter forekommer > Mængde.
Ingen Kerne. Farven hvidgul, undertiden med et grønligt Skæl,
men udsat for Luften farves Veddet hurtigt rødbrunt, næsten
teglstensrødt; under Udtørringen bliver Farsen noget mørkere og
mattere. Ælletræ er blødt, skørt, kløver let; tager godt mod
Bejdse; meget varigt under Vand; Vægtfylde 0.50; Brænd krall
0.60; brænder let, naar der er rigelig Træk. Barken middeltyk.
Fejlfrit Ælletræ kan sælges som Gavntræ, selv i smaa Længder og
Tykkelser, undertiden lige ud til Topspidsen, og otte til gode
Priser- men Gavntræprocenten er dog sædvanlig lav, or i en
Mængde Træ har Fejl, saasom Krumninger, Frostrevner og
Kerneraad; det angribes af Vildtet saavel som af en Række
Insekter og Svampe, uden at dette dog tilstrækkelig kan fork are
den almindelige Hensygnen, som præger Ælleskoven . store
Dele af Landet, medens den andre Steder trives godt. - Det
bedste Ælletræ har man i det regnfattige Nordøstjyllands Kyst-
skove og i enkelte Egne af Fyn, hvor der tidligere fandtes
mesen værdifuld Ælleskov.
Hvidæl (Alnus incana) ligner Rødallen, men har færre
store Marvstraaler, lysere Farve, mere Glans, færre Marvpletler.