Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

107 * > og faa Steder her i Landet har man kunnet udbyde saa meget Træ, al Forbrugerne ad Erfaringens Vej har dannet sig en Me- ning om Varernes Egenskaber og Værdi. Balsamgran (Abies balsamea). Et lille Træ fra det østlige Nordamerika; ligner i Udseende Ædelgran, men giver kun en tarvelig Vare og er lidet modstandsdygtig over for Honning- svamp og Rodfordærver. Andre Arter Abies (A. Nordmanniana, A. nobilis, A. con- color, A. grandis) dyrkes endnu saa sjældent i vore Skove, at man ikke har megen Erfaring angaaende deres Vækst og Kva- liteten af det frembragte Træ. Rimeligvis kan de maale sig med Ædelgranen i begge Henseender og vil maaske vinde noget frem paa dens Bekostning, hvor de viser sig mere modstands- dygtige over for forskellige Onder. FYRRE GRUPPEN omfatter de her i Landet dyrkede Arter af Pinus, der med et Par lidet vigtige Undtagelser alle hører til Afdelingen Pinaster; kun to Arter har væsentlig Betydning for os. Det er Træarter med en udpræget Kernedannelse; Kna- sterne optræder kun kransstillede, bortset fra dem der skyldes Dværggrene (Fig. 7, S. 10), men er noget tykkere og lysere end hos den foregaaende Gruppe. Skovfyr (Pinus silvestris). Et stort Træ, hvis Form og Bygning varierer lige saa stærkt som Egens. Hos os er Fyrren sædvanlig langt mindre velformet end Rødgranen, med kroget Stamme og mange store Knaster; i Artens Hjemstavn niere rank og mindre knastet end hos os, hvilket sandsynligvis dels er en Virkning af ydre Forhold, dels et Racespørgsmaal; Norr- landsfyrren har ofte en lignende Søjleform som dens Nabo, Rød- granen, men ogsaa i Mellemeuropa optræder forskellige Former Side om Side. Vore almindelige Fyrrer er fremkomne ved Saa- ning eller Plantning, gennemgaaende paa mager Bund. Sæd- vanlig er deres Aarringsbredde stor, og det samme gælder om Antallet af Splintringe, der her i Landet er c. 40, undertiden endog 50; Resultatet er en Vare, som i Regelen ikke kan maale er bredere end hos Rødgranen, Aarringsgrænsen er meget tydelig, Splinten er hvidgul, Kernen rødlig, saaledes at Farven træder stærkere frem nogle Dage efter Fældningen; Træet afgiver en stærk og ofte ubehagelig Lugt. Marven i mellemeuropæisk Fyr er stor, me- dens den hos norrlandsk Fyr kan være meget lille. Barkpro- sig med de bedre Dele af vor Indførsel. Høstveddet