Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

112 Lærk (Larix europaea). Et stort Træ. Formen ofte god, dog mere spids og hyppigere krum (»sabeldannet«) end Gra- nens, hvilket sidste for en Del stammer fra Vindens Virkning, hvor der er plantet paa stor Afstand. Grenene er ikke mere kraftige end Granens, men bliver meget længe siddende og gør altsaa stor Skade; »Prisen paa vore gamle Lærketræer vilde sikkert være mindst 50 pCt. højere, om de vidstes at være saa godt som knastefrie i Rodkævlerne« (A. Kornerup); en Del tynde Knaster stammer fra Dværggrene, som har en høj Leve- alder. Aarringen noget bølgeformet; meget bredt, indadtil skarpt begrænset, Høstved og lille Marv. Splinten smal, gulhvid; Kernen smuk og kraftigt farvet: gulbrun, rødbrun eller rød. Kernens Styrke og Varighed fremragende, kløver let og glat, svinder middelstærkt; Vægtfylde 0.60; Brændkraft 0.80; blænder let. Barken i den ældre Alder meget tyk, især hos den alpine Form der dyrkes hos os; Aarringsbredden ofte stor. Staar sig som løvfældende Træ godt mod Stormen, men angribes af Vildt og i høj Grad af Kræftsvampén Dasyscypha Willkommii, der snart optræder dræbende, snart kun ødelægger Formen, idet den danner store Kræftsaar paa Stammen. Gavntræprocenten er høj; i ældre Skov er hele den sunde Stamme anvendelig som Gavntræ, og dette betales ofte med højeste Pris; vore Skove frembringer Træer paa 30 m Højde og en Tykkelse 1.3 m over Jorden af 60—70 cm, men vor aarlige Produktion, der findes spredt over den østlige Del af Landet, er kun ubetydelig, nogle faa Tusinde m3, og en Forøgelse af Produktionen vilde lette vor Afsætning. — Vi indfører næppe Lærketræ. Douglasie (Pseudotsuga Douglasii). Et stort Træ fra det vestlige Nordamerika. Formen minder om Lærk, men er dog vist fuldt saa god. Grenene tynde, men bliver længe siddende; ingen Dværggrene. Aarringerne meget brede, Farve og Tegning, Splint og Kerne omtrent som hos Lærk. Kernen meget stærk og varig. Barken tyk. Bides, fejes og skrælles stærkt af Vildt, bukker let under for Angreb af Rodfordærver; Toppen beska- diges af Phoma pithy a. Vore ældste samlede Bevoksninger er kun 30—40 Aar, men indeholder allerede stort Tømmer. Vi indfører ikke Douglasie. Nærmest ved denne Gruppe staar to sjældne Arter: Taks (Taxus baccata), et lavt Træ, og Eneber (Juniperus communis), en Busk eller et lille Træ. Begge udmærker de sig