Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
og Opstandere anvendes en Del kort Tømmer, hvis Tykkelse er
omtrent 4—6, sjældnere 7 Tmr., og hertil kommer en Del vandret
Tømmer i Bindingsværks Bygninger: Fodtræ og Løsholter samt
de skraat stillede Stormstivere (Skraastivere). Længden for disse
Sortimenter gaar sædvanlig fra 1 til 4 Meter; de korteste Styk-
ker er Løsholter, Dokker og Opstandere ved Baase; det længste
Vægtømmer er Fodtræet.
Træsorten er overvejende Gran og Fyr; dog anvender man
i godt Bindingsværk og i Stalde Eg; hvor Kælderbjælker er
meget udsatte for Fugtighed, foretrækker man Lærk eller Eg for
Gran og Fyr, medens Egetræ er for tungt til almindelige Tag-
konstruktioner. I tørt Rum er Poppel et brugbart Materiale.
Ved Oparbejdning af Fyr, Lærk og Eg er det overvejende
Splinten, der fjernes, og Tømmeret er derfor sædvanlig desto
bedre, jo mere det nærmer sig til at være fuldkantet (skarp-
kantet); Bjælker med »bedste Behugning« er fuldkantede i to
Tredjedele af deres Længde. Hos Granen findes sædvanlig det
bedste Træ udvendigt i Stammen, og her maa man altsaa fore-
trække en svagere Behugning; jævnlig er Tømmeret ganske rundt
i Topenden, vankantet (bomkantet) i hele Længden og i det
højeste fuldkantet i Rodenden; men særlig i Jylland, hvor man
fra gammel Tid er vant til at bruge norsk Gran, foretrækker
man det næsten fuldstændig runde Træ saavel til Spær som til
en Del af Bjælkerne. Hvor man, som i København, overvej-
ende bruger Fyr, vil man stille strengere Krav til Betingningen,
og Bygningsloven 12. April 1889 siger endog, at hvor Tvær-
snittet midt paa Længden ikke er firkantet, skal der gives et
passende Tillæg i Tykkelsen af. Tømmeret (§ 36), en Forskrift
der vistnok ogsaa ofte finder Anvendelse uden for Hovedstaden.
Vandret paa Spærene ligger Taglægterne, der bærer Taget.
Xængden maales i »Bind« eller »Fag«, hvis Maal fra gammel
Tid er c. 5 -Fod (1.6 m), men nu hyppig mindre, saaledes som
ovenfor omtalt. Afsta’nden mellem Lægterne retter sig efter
Tækkematerialet; Tykkelsen er 1—171X2—21/s Tm. (3x6 cm);
hugne Lægter, »Straalægter« aftager i Bredde opefter, idet de
sædvanlig kun huggede paa to Sider; savskaarne Lægter,
»Stenlægter«, har mere regelmæssig Form, saaledes at Tvær-
snittet er skarpkantet rektangulært. Lægterne er i vore Dage
altid Naaletræ, i tidligere Tider ofte Rødæl og i visse Egne
endog Eg.