Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
 125 og Opstandere anvendes en Del kort Tømmer, hvis Tykkelse er omtrent 4—6, sjældnere 7 Tmr., og hertil kommer en Del vandret Tømmer i Bindingsværks Bygninger: Fodtræ og Løsholter samt de skraat stillede Stormstivere (Skraastivere). Længden for disse Sortimenter gaar sædvanlig fra 1 til 4 Meter; de korteste Styk- ker er Løsholter, Dokker og Opstandere ved Baase; det længste Vægtømmer er Fodtræet. Træsorten er overvejende Gran og Fyr; dog anvender man i godt Bindingsværk og i Stalde Eg; hvor Kælderbjælker er meget udsatte for Fugtighed, foretrækker man Lærk eller Eg for Gran og Fyr, medens Egetræ er for tungt til almindelige Tag- konstruktioner. I tørt Rum er Poppel et brugbart Materiale. Ved Oparbejdning af Fyr, Lærk og Eg er det overvejende Splinten, der fjernes, og Tømmeret er derfor sædvanlig desto bedre, jo mere det nærmer sig til at være fuldkantet (skarp- kantet); Bjælker med »bedste Behugning« er fuldkantede i to Tredjedele af deres Længde. Hos Granen findes sædvanlig det bedste Træ udvendigt i Stammen, og her maa man altsaa fore- trække en svagere Behugning; jævnlig er Tømmeret ganske rundt i Topenden, vankantet (bomkantet) i hele Længden og i det højeste fuldkantet i Rodenden; men særlig i Jylland, hvor man fra gammel Tid er vant til at bruge norsk Gran, foretrækker man det næsten fuldstændig runde Træ saavel til Spær som til en Del af Bjælkerne. Hvor man, som i København, overvej- ende bruger Fyr, vil man stille strengere Krav til Betingningen, og Bygningsloven 12. April 1889 siger endog, at hvor Tvær- snittet midt paa Længden ikke er firkantet, skal der gives et passende Tillæg i Tykkelsen af. Tømmeret (§ 36), en Forskrift der vistnok ogsaa ofte finder Anvendelse uden for Hovedstaden. Vandret paa Spærene ligger Taglægterne, der bærer Taget. Xængden maales i »Bind« eller »Fag«, hvis Maal fra gammel Tid er c. 5 -Fod (1.6 m), men nu hyppig mindre, saaledes som ovenfor omtalt. Afsta’nden mellem Lægterne retter sig efter Tækkematerialet; Tykkelsen er 1—171X2—21/s Tm. (3x6 cm); hugne Lægter, »Straalægter« aftager i Bredde opefter, idet de sædvanlig kun huggede paa to Sider; savskaarne Lægter, »Stenlægter«, har mere regelmæssig Form, saaledes at Tvær- snittet er skarpkantet rektangulært. Lægterne er i vore Dage altid Naaletræ, i tidligere Tider ofte Rødæl og i visse Egne endog Eg.