Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

171 være Deres kgl. Majestæt bekendt, hvorledes der paa den ene Side kommer til Deres allerhøjeste Hofholdning aarlig 6000 Favne Brændeved fra fremmede Lande, og at Staden Køben- havn ligeledes forbruger 60 000 Favne, hvoraf det meste ogsaa tilvejebringes fra fremmede Lande, men Resten fra Deres kgl. Majestæts Skove som stjaalent Ved«. Denne Indstilling førte til Grundlæggelsen af et ordnet Skov- brug, der havde til Formaal at sikre Landet mod at lide Man- gel paa Træ. Med samme Iver arbejdede man paa at frem- bringe Gavntræ og Brænde; Egen og de nyindførte Naaletræer fik saavel i det Skovbrug, der opstod omkring Aar 1800, som i Datidens Litteratur en Plads sideordnet med Bøgen, og først senere gik man over til at lægge ensidigt Vægt paa denne sidste Træart, saaledes at vort Løvtræ-Skovbrug fik Præg af at være en Brændeproduktion. I Begyndelsen af det 19 de Aarhundrede brugte København, hvis Folketal var c. 100 000, aarlig 60—70 000 Favne Brænde foruden en Del Stenkul, Tørv og Trækul. Størrelsen af Landets samlede Brænde-Forbrug kender vi ikke, men uagtet Folketallet kun var en Tredjedel af det nuværende, har Forbruget sikkert været større end i vore Dage, hvilket stod i Forbindelse med Ildstedernes daarlige Indretning. »Arnestedet bestaar af en Sta- bel Mursten, paa hvis øverste Flade Brændsel, Aske og Potter befinder sig mellem hinanden. Skorstensrøret er lige ovenover, og udvider sig i en vid Bug, Kappen, hvis Gennemsnit er lig Arnestedets Flade. Denne Kappes kubiske Indhold er aldrig proportioneret efter Lufttrækket,« (Chr. Olufsen). I Byerne og i de bedre landlige Boliger var Stuerne sædvanlig udstyrede med Vindovn, men hos Bondestanden var Kakkelovnen næsten altid »en Bilæggerovn, den sletteste af alle Stueovne«. Datidens For- fattere er da ogsaa enige om, at der blev hugget betydelig mere, end Skovene i Længden kunde yde, og i Indledningen til For- ordningen af 27. September 1805 hedder det, at »Skovenes Bort- hugning i de senere Tider er begyndt at blive en Hovedspeku- lation ved Jordegodsers Køb«. Senere førte den syvaarige Krig til en stærk Forøgelse af Hugsten, og den efterfølgende Land- brugskrise tvang mange Skovejere ind paa et forceret Brænde- salg til Byerne. Disse Forhold har haft en kendelig Betydning for vort Skovbrugs Brændehandel i Størstedelen af det 19de Aarhundrede.