Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
Egne har denne Vare dog endnu en ikke ringe Betydning; den
kan fremstilles meget let og hurtigt, og den passer godt til Kør-
sel paa vore almindelige Vogne.
En lignende Tilbagegang finder vi, som ovenfor antydet, i
Salget af Kvasbunker og Udhugsbunker. Hvor Skoven er
slank og fattig paa Kviste, vil man vel under gode Afsætnings-
forhold endnu en Tid med Fordel kunne sælge Kvas og Udhug,
som her ligner Rafter meget; men purret Ungskov og krøllet
Top af gamle Træer vil man vistnok selv i skovfattige Egne
staa sig ved at omforme til Stangbunker eller Knippel. Forsøgs-
vis kan det fme Kvas bindes til smaa Risknipper, en Vare som
let lader sig forsende, og som spiller en anselig Rolle i Udlan-
dets Brændehandel. Særlig om Sommeren kan en vis Mængde
Kvasbrænde meget godt anvendes i Husholdningen, hvor det
ofte uden Grund bliver vraget; de nøjsomme indvandrede Sæ-
sonarbejdere har i nogle Egne bragt os ind paa at aflægge et
eget Sortiment, »Polakbrænde«.
Brænde paa Roden sælges næsten ikke mere, og kun af
Hensyn til enkelte gamle Kunder.
Vragbrænde (Knuder, Beskadiget Brænde) aftager i Mængde,
efterhaanden som den gamle Naturskov svinder bort. Køberne
er af meget forskellig Art, lige fra Teglværker, Bagerier og større,
med Motorkraft udstyrede, Landbrug til de mindst velstillede
Landarbejdere, men i Regelen vil man staa sig ved at ind-
skrænke Udbuddet af denne Vare, der under nedadgaaende Kon-
junkturer kan være næsten usælgelig; Brændkraften af det sunde
Vragbrænde er vel stor, men Tilvirkningen volder megen Be-
svær. En Del kan udsorteres til Klov, ja endog til Gavntræ,
men ofte bør vi foretage en videregaaende Oparbejdning, me-
dens Træet endnu er nyskovet og dermed forholdsvis let at
kløve, saaledes at vi stiler hen imod Frembringelsen af
Kakkelovnsbrænde, hvortil vi da samtidig anvender en
stor Del af det mindre gode Klov og den tykkeste Knippel.
Maaske vil vi nøjes med at skære Brændet og overlade Køberne
at besørge Udkløvningen saavel som Transport og Lagring. Man
skærer almindelig Brændet paa 8 Tmr. (21 cm), det saakaldte
j Tosnits-Brænde, men til mindre Ovne anvendes ogsaa 3 Snit,
saaledes at Længden bliver 16 cm, og til store Ovne nøjes man
med 1 Snit, hvorved Brændet bliver c. 32 cm langt — alt af-
passet efter Fyrstedet, idet vi plejer at lægge Brændet vandret i
12*