Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
179 Egne har denne Vare dog endnu en ikke ringe Betydning; den kan fremstilles meget let og hurtigt, og den passer godt til Kør- sel paa vore almindelige Vogne. En lignende Tilbagegang finder vi, som ovenfor antydet, i Salget af Kvasbunker og Udhugsbunker. Hvor Skoven er slank og fattig paa Kviste, vil man vel under gode Afsætnings- forhold endnu en Tid med Fordel kunne sælge Kvas og Udhug, som her ligner Rafter meget; men purret Ungskov og krøllet Top af gamle Træer vil man vistnok selv i skovfattige Egne staa sig ved at omforme til Stangbunker eller Knippel. Forsøgs- vis kan det fme Kvas bindes til smaa Risknipper, en Vare som let lader sig forsende, og som spiller en anselig Rolle i Udlan- dets Brændehandel. Særlig om Sommeren kan en vis Mængde Kvasbrænde meget godt anvendes i Husholdningen, hvor det ofte uden Grund bliver vraget; de nøjsomme indvandrede Sæ- sonarbejdere har i nogle Egne bragt os ind paa at aflægge et eget Sortiment, »Polakbrænde«. Brænde paa Roden sælges næsten ikke mere, og kun af Hensyn til enkelte gamle Kunder. Vragbrænde (Knuder, Beskadiget Brænde) aftager i Mængde, efterhaanden som den gamle Naturskov svinder bort. Køberne er af meget forskellig Art, lige fra Teglværker, Bagerier og større, med Motorkraft udstyrede, Landbrug til de mindst velstillede Landarbejdere, men i Regelen vil man staa sig ved at ind- skrænke Udbuddet af denne Vare, der under nedadgaaende Kon- junkturer kan være næsten usælgelig; Brændkraften af det sunde Vragbrænde er vel stor, men Tilvirkningen volder megen Be- svær. En Del kan udsorteres til Klov, ja endog til Gavntræ, men ofte bør vi foretage en videregaaende Oparbejdning, me- dens Træet endnu er nyskovet og dermed forholdsvis let at kløve, saaledes at vi stiler hen imod Frembringelsen af Kakkelovnsbrænde, hvortil vi da samtidig anvender en stor Del af det mindre gode Klov og den tykkeste Knippel. Maaske vil vi nøjes med at skære Brændet og overlade Køberne at besørge Udkløvningen saavel som Transport og Lagring. Man skærer almindelig Brændet paa 8 Tmr. (21 cm), det saakaldte j Tosnits-Brænde, men til mindre Ovne anvendes ogsaa 3 Snit, saaledes at Længden bliver 16 cm, og til store Ovne nøjes man med 1 Snit, hvorved Brændet bliver c. 32 cm langt — alt af- passet efter Fyrstedet, idet vi plejer at lægge Brændet vandret i 12*