Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
191 tionen foregaar ved stigende Temperatur indtil 400°, opstille løl- gende Ligning: 2 C„H„O. = 3 C„H10O, + 28 H.O + 5 CO, + 3 CO Træ Trækul Vand Kulsyre Kulilte 100 pCt. 34.7 pCt. 24.9 pCt. 10.9 pCt. 4.1 pCt. + 2 CH.CO.H + CH„OH + C„H„O4 Eddikesyre Metylalkohol Tjære 5.9 pCt 1.6 pCt. 17.9 pCt. Naaletræ giver mere Kul, men mindre Eddikesyre og Metylalko- hol end Løvtræ. Retortkul indeholder 82 pCt. Kulstof, 4 pCt. Brint og 14 pCt. Ilt. I Kulmiler frembringer man ved lidt højere Temperatur Trækul, der indeholder 90 pCt. Kulstof, men til Gengæld mindre Brint og Ilt; deres Forbrændingsvarme er nogle Procent højere end Retortkullenes. Trækul bruges ikke blot som Brændsel i Smelteovne, paa almindelige Ildsteder og i Metalvarehaandværk, men ogsaa til Rektifikation og Desinfektion; ja, selv til Blanding i Svinenes og Hønsenes Foder har man foreslaaet at anvende Trækul. I ældre Tid har vi tillige brugt dem som Brændsel ved Op- varmning af Beboelsesrum, og i Udlandet er dette endnu ofte Skik. Jo mindre Vand Træet indeholder, desto lettere bliver Kullene. De enkelte Træsorter giver Kul af noget forskellig Be- skaffenhed; mest letfængelige er Kullene af lette og bløde Træ- sorter, og særlig af Tørstetræ og Hvidæl der bruges til Krudt; ogsaa Kul af Rødæl er meget søgte. Birkekul indeholder saa megen Fosforsyre, at de ikke kan anvendes ved Udsmeltning af visse Slags Jærn; Kul af Gran og Fyr er de hyppigst anvendte, men ogsaa Bøg kan give gode Kul; af Poppel derimod faar man kun et tarveligt Produkt. Jo mere tørre Kullene er, desto højere er deres Værdi, men ved at ligge hen i fri Luft optager Trækul hurtigt en anselig Mængde Vand. Man regner, at 1 hl Kul vejer: Bøg 22 kg, Birk 20—21 kg, Naaletræ 14—15 kg. Raamaterialet, som anvendes til Trækul, er overvejende tarveligt og billigt Brænde, endog Knippel og Stubbe; tørre Træer kan godt bruges, men derimod ikke frønnet eller rød- muldet Ved. Vore Smaasortimenter paa 5—20 cm Tykkelse giver > gode Kul og et højt Udbytte, men Produktionen er spredt og lidet betydende; i 1910—11 var vor aarlige Indførsel c. 800 Ton (altsaa c. 50 000 hl) Trækul, hvilket svarer til c. 3500 m3 Træ. Af de andre ovennævnte Destillationsprodukter har Ed-