Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

 216 Gavntræ og et Stykke Brænde. Fig. 79 viser, hvorledes man ved at kløve en Bøgeklods, der har to store Knaster, paa rette Maade faar et Stykke fejlfrit Gavntræ og et Stykke Brænde, hvorimod man ved at kløve efter en Linie vinkelret paa den, der er valgt, vilde faa to Stykker Brænde og intet Gavntræ. Medens Brændet vinder ved at blive udkløvet stærkt, bør det Gavntræ, der skal bruges nogenlunde snart, kløves saa lidt som muligt. Jo stærkere Træet udklø ves, desto mere fylder det i Sta- belen, og hvor dennes Indhold af fast Vedmasse eller dens Tæt- hed skal være saa vidt muligt konstant, maa man kløve det tykke Træ stærkere end det tynde, thi alt andet lige er Stabelen tættest, naar den bestaar af stort Træ. En gammel Regel siger saaledes, at Brænde mellem 6 og 10 Tmr. kløves een Gang; 10—12 Tmrs. Træ firkløves ved to paa hinanden vinkelrette Hug; hvad der ikke kan holde 7—9 Tmr. i Bark- siden, naar det firkløves, bliver trekløvet. Er Træet større, 6—9 Tmr. fra Marv til Bark, formes det til storkløvet Brænde, hvis Maal i Barksiden skal være 7—9 Tmr., medens Træ, der maaler 9—11 Tmr. fra Marv til Bark, efter Udkløvningen skal holde 6 Tmr. i Barksiden. Det største Brænde kløves ikke blot efter Marvstraalerne, men ogsaa vinkelret paa disse, efter en Korde. Ved Sammenbringningen bør man søge at faa den kortest mulige Flytteafstand, især hvor Arbejdet udføres med Haand- kraft; tillige bør man stræbe at flytte saa smaa Varemængder og saa smaa Stykker som muligt; store Kævler maa man helst enten sælge paa Stedet, oparbejde her eller nøjes med at flytte een Gang. Snitgavn og Klov bærer eller triller man paa Bør hen til Stedet, hvor det skal stables, Stænger og Kvas bæres sammen og maa ikke slæbes gennem den unge Opvækst. I Naaleskove bør man, som allerede nævnt, sørge for, at intet Træ over Kvastykkelse faar Lov at ligge til hen paa Forsom- meren. »stærke Angreb af Barkbiller . . har vanskeliggjort Le- veringen af Funderingspæle . . . derved, at Barken falder af under Transporten og Tømmeret præsenterer sig meget util- talende med sine Ormegnav og store Kager af Ormemel, selv om Anvendeligheden ikke derved forringes. Værre er det, naar det udgaaede Grantræ . . . har faaet Lov til at henstaa paa Roden en Sommer over og maaske yderligere kommer til at henligge nogen Tid paa den fugtige Skovbund, inden det kan