Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Gavntræ og et Stykke Brænde. Fig. 79 viser, hvorledes man ved
at kløve en Bøgeklods, der har to store Knaster, paa rette Maade
faar et Stykke fejlfrit Gavntræ og et Stykke Brænde, hvorimod
man ved at kløve efter en Linie vinkelret paa den, der er valgt,
vilde faa to Stykker Brænde og intet Gavntræ. Medens Brændet
vinder ved at blive udkløvet stærkt, bør det Gavntræ, der skal
bruges nogenlunde snart, kløves saa lidt som muligt.
Jo stærkere Træet udklø ves, desto mere fylder det i Sta-
belen, og hvor dennes Indhold af fast Vedmasse eller dens Tæt-
hed skal være saa vidt muligt konstant, maa man kløve det
tykke Træ stærkere end det tynde, thi alt andet lige er
Stabelen tættest, naar den bestaar af stort Træ. En gammel
Regel siger saaledes, at Brænde mellem 6 og 10 Tmr. kløves
een Gang; 10—12 Tmrs. Træ firkløves ved to paa hinanden
vinkelrette Hug; hvad der ikke kan holde 7—9 Tmr. i Bark-
siden, naar det firkløves, bliver trekløvet. Er Træet større,
6—9 Tmr. fra Marv til Bark, formes det til storkløvet Brænde,
hvis Maal i Barksiden skal være 7—9 Tmr., medens Træ, der
maaler 9—11 Tmr. fra Marv til Bark, efter Udkløvningen skal
holde 6 Tmr. i Barksiden. Det største Brænde kløves ikke
blot efter Marvstraalerne, men ogsaa vinkelret paa disse, efter
en Korde.
Ved Sammenbringningen bør man søge at faa den kortest
mulige Flytteafstand, især hvor Arbejdet udføres med Haand-
kraft; tillige bør man stræbe at flytte saa smaa Varemængder
og saa smaa Stykker som muligt; store Kævler maa man helst
enten sælge paa Stedet, oparbejde her eller nøjes med at flytte
een Gang. Snitgavn og Klov bærer eller triller man paa Bør
hen til Stedet, hvor det skal stables, Stænger og Kvas bæres
sammen og maa ikke slæbes gennem den unge Opvækst. I
Naaleskove bør man, som allerede nævnt, sørge for, at intet
Træ over Kvastykkelse faar Lov at ligge til hen paa Forsom-
meren. »stærke Angreb af Barkbiller . . har vanskeliggjort Le-
veringen af Funderingspæle . . . derved, at Barken falder af
under Transporten og Tømmeret præsenterer sig meget util-
talende med sine Ormegnav og store Kager af Ormemel, selv
om Anvendeligheden ikke derved forringes. Værre er det, naar
det udgaaede Grantræ . . . har faaet Lov til at henstaa paa
Roden en Sommer over og maaske yderligere kommer til at
henligge nogen Tid paa den fugtige Skovbund, inden det kan