Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Af Bøg vil man ofte have store samlede Masser og store
Træer, hvilket giver Mulighed for en vidtgaaende Sortering.
Der vil falde tykke Kævler, og disse har en særlig Værdi,
selv om de kun er korte, naar blot Veddet er nogenlunde ret-
vokset og frit for Knaster; endog Klodse paa 0.5 —2 m Længde
kan ofte opnaa højeste Gavntræpris, naar de er tykke nok til
at give Kødblokke, Huggeblokke, Ambolte, Skovlblade, Skovl-
skafter, Trug eller Remskiver. Man afkorter i Bugterne, neden
for Tveger og slemme Knaster, og i øvrigt der hvor den sælgelige
Tykkelse hører op. Undertiden vil man dele Kævlerne i liere
Tykkelseklasser, f. Eks. over 50 cm, 40—50, 30 40, 20 30 cm;
store Længder betales derimod kun paa enkelte Omraader, saa-
som i Skibsbygningen og til Funderingspæle, højt. Kævlerne
renskæres undertiden forneden, da mange Købere ikke sæitei
Pris paa de stærke, vredne Rodender, men disse bør da skæres
af paa passende Længde og sættes op til Gavntræ, ikke, som
man ofte ser, til Brænde; Rodstykker anvendes til Drittelbunde
eller i Træskofabrikker og er særlig søgte af Fælgfabnkanter,
selv om Formen er noget uregelmæssig som Følge af Fæld-
ningen. Af slanke Træer vil man ofte fortrinsvis tage lange Kæv-
ler samt smaat Snitgavn, af bredkronede, lavstammede og noget
knudrede Træer især Træskokævler, Svelleklodse og stort Snit-
gavn. Denne sidste Varegruppe bør, hvor Brændepriserne er lave,
ikke blot omfatte skært og knastefrit.middelstort Træ, f. Eks. til
Staver, men ogsaa alt stort Træ, naar det blot er sundt og nogen-
lunde rent; selv om Stammens Indre er hul eller frønnet, kan
den ydre, sunde Skal dog give værdifuldt Gavntræ. Fig. 80—82
viser, hvorledes man kan udtage omtrent 40 pCt. Gavntræ af en
Klods, der mange Steder udelukkende vilde blive aflagt som
Vragbrænde (Knuder og Beskadiget Brænde). Fig. 80 viser
Klodsen set fra Siden og fra det sundeste Tværsnit, Fig. 81 den
stærkere angrebne Rodende. Paa Fig. 82 ser man Form og Byg-
ning af en Række karakteristiske Stykker Gavntræ saavel som
Brænde. Længden for Snitgavn varierer fra 45 til 100 Centimeler.
Klodsbunkerne vil ofte indeholde en Del Gavntræ, men
dette er i Regelen korte Længder, og alle Stykker kan saaledes
afkortes paa samme Maal, f. Eks. 4 m; Rafter al Bøg ei saa
godt som udelukkende Brænde, og det var derfor oprindelig
foreslaaet at kalde dem Stænger (Stangbunker), i Modsætning til
Rafter af Eg og Forskelligt Løvtræ, som til Dels er Gavntræ.