Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
228 Af Bøg vil man ofte have store samlede Masser og store Træer, hvilket giver Mulighed for en vidtgaaende Sortering. Der vil falde tykke Kævler, og disse har en særlig Værdi, selv om de kun er korte, naar blot Veddet er nogenlunde ret- vokset og frit for Knaster; endog Klodse paa 0.5 —2 m Længde kan ofte opnaa højeste Gavntræpris, naar de er tykke nok til at give Kødblokke, Huggeblokke, Ambolte, Skovlblade, Skovl- skafter, Trug eller Remskiver. Man afkorter i Bugterne, neden for Tveger og slemme Knaster, og i øvrigt der hvor den sælgelige Tykkelse hører op. Undertiden vil man dele Kævlerne i liere Tykkelseklasser, f. Eks. over 50 cm, 40—50, 30 40, 20 30 cm; store Længder betales derimod kun paa enkelte Omraader, saa- som i Skibsbygningen og til Funderingspæle, højt. Kævlerne renskæres undertiden forneden, da mange Købere ikke sæitei Pris paa de stærke, vredne Rodender, men disse bør da skæres af paa passende Længde og sættes op til Gavntræ, ikke, som man ofte ser, til Brænde; Rodstykker anvendes til Drittelbunde eller i Træskofabrikker og er særlig søgte af Fælgfabnkanter, selv om Formen er noget uregelmæssig som Følge af Fæld- ningen. Af slanke Træer vil man ofte fortrinsvis tage lange Kæv- ler samt smaat Snitgavn, af bredkronede, lavstammede og noget knudrede Træer især Træskokævler, Svelleklodse og stort Snit- gavn. Denne sidste Varegruppe bør, hvor Brændepriserne er lave, ikke blot omfatte skært og knastefrit.middelstort Træ, f. Eks. til Staver, men ogsaa alt stort Træ, naar det blot er sundt og nogen- lunde rent; selv om Stammens Indre er hul eller frønnet, kan den ydre, sunde Skal dog give værdifuldt Gavntræ. Fig. 80—82 viser, hvorledes man kan udtage omtrent 40 pCt. Gavntræ af en Klods, der mange Steder udelukkende vilde blive aflagt som Vragbrænde (Knuder og Beskadiget Brænde). Fig. 80 viser Klodsen set fra Siden og fra det sundeste Tværsnit, Fig. 81 den stærkere angrebne Rodende. Paa Fig. 82 ser man Form og Byg- ning af en Række karakteristiske Stykker Gavntræ saavel som Brænde. Længden for Snitgavn varierer fra 45 til 100 Centimeler. Klodsbunkerne vil ofte indeholde en Del Gavntræ, men dette er i Regelen korte Længder, og alle Stykker kan saaledes afkortes paa samme Maal, f. Eks. 4 m; Rafter al Bøg ei saa godt som udelukkende Brænde, og det var derfor oprindelig foreslaaet at kalde dem Stænger (Stangbunker), i Modsætning til Rafter af Eg og Forskelligt Løvtræ, som til Dels er Gavntræ.