Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
kort Tømmer eller endelig sammen med krogede og tørre Stam-
mer til Snitgavn, til Træuld, Cellulose, Tagspaan og sleben Træ-
masse. I Udlandet aflægger man, vistnok af Hensyn til Flaad-
ningen, jævnlig Cellulosetræ paa større Længder (Fig. 83), og
Konkurrencen med indførte Varer kan maaske bringe os til at
bruge samme Aflægningsmaade. Stubbene og Kvaset er lidet
værdifulde Varer. Barken af Rødgran kan bruges til Garvning.
Smaat Stangtræ af Gran aflægges næsten altid i fuld Længde,
naar det er sundt; knækkede, rødmuldede Stammer forekommer
mindre hyppigt end i Storskoven, men maa, hvor de findes, i
Regelen skæres til Brænde; tørre Træer kan undertiden sælges
til Gavnbrug. Det er ønskeligt at sortere de sunde Stænger
stærkt efter Form og Dimensioner, da Køberne ofte kun har
Fig. 84. Længdesnit gennem en paraboloideformet Stamme.
Brug for en ganske bestemt Vare: Rusepæle, Bundgarnspæle,
Taglægler, Hegnspæle, Hegnslægler, Humlestager, Bønnestager,
Blomsterkæppe; saadanne sorterede Varer kan endog bundtes til
Forsendelse og vil i Fremtiden hyppigere end nu blive Genstand
for Storhandel. Man rydder sjældent Stødene; Kvaset er næsten
værdiløst, hvor det ikke kan sælges som Pyntegrønt. •.
Naar man vil vide, om det kan betale sig at afkorte Gran-
stammer, beregner man Indholdet af den Topende, der skæres
fra, paa følgende Maade: Stammen antages at være en Para-
boloide (jfr. Side 5), idet man ser bort fra Rodudløbet, der
tænkes fjernet, saaledes at Sideliniens Parabelform fortsættes
lige til Rodenden. Tværsnitsarealerne (Fig. 84) forholder sig
som Afstandene fra Topspidsen, og de Rumfang, Tvæisnittene
afskærer, forholder sig følgelig som Kvadraterne paa de nævnte
Afstande eller, hvad der er det samme, som fjerde Potens af Tvær-
snittenes Diametre, d, er Diameteren ved Afkortningsstedet, d2 ved