Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
237 kort Tømmer eller endelig sammen med krogede og tørre Stam- mer til Snitgavn, til Træuld, Cellulose, Tagspaan og sleben Træ- masse. I Udlandet aflægger man, vistnok af Hensyn til Flaad- ningen, jævnlig Cellulosetræ paa større Længder (Fig. 83), og Konkurrencen med indførte Varer kan maaske bringe os til at bruge samme Aflægningsmaade. Stubbene og Kvaset er lidet værdifulde Varer. Barken af Rødgran kan bruges til Garvning. Smaat Stangtræ af Gran aflægges næsten altid i fuld Længde, naar det er sundt; knækkede, rødmuldede Stammer forekommer mindre hyppigt end i Storskoven, men maa, hvor de findes, i Regelen skæres til Brænde; tørre Træer kan undertiden sælges til Gavnbrug. Det er ønskeligt at sortere de sunde Stænger stærkt efter Form og Dimensioner, da Køberne ofte kun har Fig. 84. Længdesnit gennem en paraboloideformet Stamme. Brug for en ganske bestemt Vare: Rusepæle, Bundgarnspæle, Taglægler, Hegnspæle, Hegnslægler, Humlestager, Bønnestager, Blomsterkæppe; saadanne sorterede Varer kan endog bundtes til Forsendelse og vil i Fremtiden hyppigere end nu blive Genstand for Storhandel. Man rydder sjældent Stødene; Kvaset er næsten værdiløst, hvor det ikke kan sælges som Pyntegrønt. •. Naar man vil vide, om det kan betale sig at afkorte Gran- stammer, beregner man Indholdet af den Topende, der skæres fra, paa følgende Maade: Stammen antages at være en Para- boloide (jfr. Side 5), idet man ser bort fra Rodudløbet, der tænkes fjernet, saaledes at Sideliniens Parabelform fortsættes lige til Rodenden. Tværsnitsarealerne (Fig. 84) forholder sig som Afstandene fra Topspidsen, og de Rumfang, Tvæisnittene afskærer, forholder sig følgelig som Kvadraterne paa de nævnte Afstande eller, hvad der er det samme, som fjerde Potens af Tvær- snittenes Diametre, d, er Diameteren ved Afkortningsstedet, d2 ved