Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

253 Barkning af Granstammer har man, hvor Maalet ikke er at indvinde Barken, tidligere udført med Baandkniv eller med en almindelig Spade, medens man rimmede Træet med en Slags langskaftede Ridsejærn. Langt bedre end disse Redskaber er dog den svenske Barkspade (Fig. 116), der har fandet Vej hei til Landet. Man fjerner ved Hjælp af dette Redskab Barken, inden Stammen bliver afkortet, og besørger med det samme Af- kvasningen, saaledes at man kan nøjes med at bruge Øksen til de groveste Grene. Selv om Skovningsarbejdet overvejende lønnes efter p Akkordbetaling, vil man dog ikke kunne nøjes med at føre bj Tilsyn med, at Udførelsen er forsvarlig. Vi maa paa mange Omraader optræde vejledende og belærende over j:; for Arbejderne, samtidig med at vi i andre Henseender sørger for deres Velfærd; en hensigtsmæssig Ordning af Skovens Arbejderforhold er i vore Dage en af de vigtigste li? Opgaver for Skovbrugeren, og vi maa her beskæftige os H med dette Spørgsmdal i Almindelighed, da Skovningen normalt lægger Beslag paa mere Arbejdskraft end nogen anden Virksomhed inden for Skovbruget. I Forhold til sit Areal sysselsætter Skovbruget kun Æ temmelig faa Arbejdere, en lille Arbejdskraft, sædvan- Q lig mellem 7 og 10 Dagværk aarlig pr. ha, hvoraf kun en ringe Del, næppe 10 pCt., udføres af Kvinder og Børn, som næslen ikke deltager i Skovningsarbejdet. ^rk- Arbejdsmængden er sikkert steget i det sidste halve Aar- spa(ie hundrede og har næppe endnu naaet sin Kulmination, vægt da Hugsten tiltager, og Varerne tilvirkes fuldt saa meget uden 1 Skaft som forhen. j 3 k Den overvejende Del af de mandlige Arbejdere er Maa(e; fast knyttede til Skovbruget, hvor de er talrigst og mest stok stadigt sysselsatte i Vinterkvartalet, medens deres Antal i : 20. og det maanedlige Antal Dagværk om Sommeren synker betydeligt ned under Vinterens, idet vi tillader Arbejderne at søge højtlønnet Beskæftigelse i Landbrugets Tjeneste. Skovbruget kan byde de faste Arbejdere stadig Virksom- hed, og Arbejdsløshed skyldes næsten kun Sygdom eller Uvejr. P. Wegge regner det Antal Arbejdsdage, der paa hver af disse Maader aarlig gaar tabt, til 11 pr. Mand. Helligdagsarbejde og Nattearbejde er, naar vi ser bort fra Jagtarbejde og Kulsvieri,