Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

269 ganske. Her er det af stor Betydning, at Skovbruget er stillet anderledes end de fleste andre omfattende Virksomheder over for Kravet paa, at Arbejdet skal udføres til bestemte Tider. Vor Høst kan for en stor Del udsættes, endog Aarevis; især gælder dette om Hovedbenyttelse af Bøg, Eg og Ædelgran. Noget Træ kan sælges paa Roden; fremdeles kan vi henlægge Skovningen til Bevoksninger med særlig værdifuldt Træ, eller vi kan for- mindske Arbejdet derved, at vi aflægger Løvtræet som Kævler, Klodstræ og Rafter i Stedet for at oparbejde det stærkere; Risene kan vi ofte lade ligge paa Skovbunden. Bygningsarbejder kan indskrænkes stærkt. Kulturarealet formindskes ved, at vi ind- skrænker Hovedbenyttelsen lil de bedste Bevoksninger, saaledes at vi fortrinsvis fører Udhugninger, og paa det menneskelige Arbejde sparer vi ved at anvende Selvsaaning, hvor dette lader sig gøre, men ellers kunstig Saaning og Plantning af Frøbeds- planter; Jordarbejdet maa saa vidt mulig udføres med Heste- kraft, og det er her som i andre Henseender en Fordel, at Di- striktet selv holder Trækdyr. I Tilsynspersonalet vil vi have en betydelig Arbejdsstyrke, der yderligere forøges, hvis Lærlinge- forholdet udvikles saaledes som ovenfor omtalt, og hvor der uddannes Skovfogedelever i betydeligt Antal, vil de udgøre en Stab af sikre og paalidelige Arbejdere, med hvilke der kan ud- rettes meget, naar vi benytter deres Kræfter paa den mest øko- nomiske Maade. I Tidsrummet 1897—1910 har vort Skovbrug kun haft 3 Arbejdsstandsninger, alle Strejker som skyldtes Løn- spørgsmaal; det samlede Antal Arbejdere var 91. Ved Bedømmelse af Skovarbejderens Økonomi maa vi have for Øje, at han i Regelen er uformuende; hans eneste Kapital er hans Kræfter, Færdighed, Intelligens og Sundhed. Denne Kapital forrentes og opslides, amortiseres i Ordets egent- ligste Betydning, i Livets Løb, og Udbyttet, Arbejdslønnen, til- falder ham som en Livrente. Hidtil har man fortrinsvis søgt at forbedre Arbejderens Kaar ved at lære ham at omgaas sparsommeligt med Frugten af hans Arbejde, Livrenten. Med Rette mener han, at han ikke kan være forpligtet til at spare altid. Kan han faa noget tilovers, naar han har dækket sine daglige Udgifter og givet Bidrag til Sygekasse, da bør han vist spare sammen til at blive Husejer eller til at faa Fribolig i en Slags Asylhus, naar han bliver gammel. Skovarbejderen har ligesom Byernes smaa Bestillingsmænd fast