Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
271 anvende Maskinkraft ved Skovningsarbejdet, saavel Fældning som Afkortning, og naar man skal udføre et stort Arbejde paa en stærkt begrænset Skovningsplads, kan Maskiner maaske kon- kurrere med den menneskelige Arbejdskraft, hvor denne er dyr, eller træde i dens Sted hvor den er knap. Savene drives med Damp, med elektrisk Kraft eller med komprimeret Luft. Her i Landet er man i hvert Fald ikke naaet ud over første Forsøg, og selv om Fremskridt paa Maskinteknikkens Omraade vil komme, gælder det samme om Haandarbejdet; naar vore Skovarbejdere uddannes saaledes, som ovenfor omtalt, vil de vistnok i lang Tid kunne hævde deres Stilling over for Maskinkraften. Som ovenfor nævnt kræver Skovningsarbejdet baade Ledelse og Tilsyn, saavel af Skovrideren som af Skovfogeden. Her i Landet overlader man Arbejderne at bestemme Stør- relsen af det enkelte Hold, og gennemgaaende foretrækker alle Parter Tomandshold. Et saadant formaar vel ogsaa at ud- føle alle de almindelige Arbejder, undtagen Sammenbæring af store Stammer og Rydning af store Stød, men hvis den ene Makker udebliver, f. Eks. paa Grund af Sygdom, er den anden ilde stedt, og Tilsynet med de mange smaa Hold rummer en Fare for Funktionalisme, samtidig med at Stillingen som Skov- løber1) bliver uklar, idet vedkommende lønnes efter Akkordbe- taling sammen med de egentlige Arbejdere og tillige skal op- træde som deres foresatte, med Ret og Pligt til at kontrollere deies Arbejde og paatale Mangler ved det. Man kunde ogsaa, i hvert Fald i store Skove, lade 6—10 Mand arbejde sammen under Ledelse af en Delingsfører, som de selv valgte, og som ikke var Funktionær, men til hvem man dog vilde henholde sig i Anliggender, der vedrørte Delingens Arbejde eller øvrige Forhold. En saadan Mand vil ofte bedre end den af Ejer eller Bestyrer ansatte Skovløber kunne optræde med Myndighed over for de andre Arbejdere. Skovfogeden, som fører det daglige Tilsyn, liar den Opgave at fordele Arbejdet til de enkelte Hold, at anvise dem deres Arbejdspladser og bestemme Færdselslinierne, en ansvarsfuld ) Benævnelsen har faaet Hævd i vort Skovbrug, men er i øvrigt vild- ledende. Formodentlig stammer den fra Tyskland; laufen betyder ikke blot at løbe, men ogsaa at gaa, og belaufen at inspicere; Belauf = Schutzbezirk (St. Behlen), hvoraf atter Wald[be]läufer. Jfr. Artiklen Läufer i Grimm: Deutsches Wörterbuch VI, 1885, Sp. 326, 2, b.