Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
278 Alt andet lige stiger Tætheden med Tykkelsen af det runde Træ, og den aftager naar det kløves, saavel som naar Længden tiltager. En meget tæt Stabel faar man, naar man blander tykke og tynde Stykker, saaledes at disse udfylder Hulrummene mellem hine. Jo stærkere man sønderdeler Kvaset, desto tættere falder det sammen i Bunken. Endelig er Tætheden desto større, jo glattere og regelmæssigere Veddelen er formet; den er altsaa i i Regelen større for Stammeknippel end for Knippel af gamle Top- grene, større for Klov end for knudet Vragbrænde, større for Gran end for Bøg af samme Tykkelse og Længde, men meget lille for Bjærgfyr. — Hvis man vil beregne Fastmasseprocenten af Ta- bellens Opgivelser, maa man tage Hensyn til, at der gennem- gaaende er noget Overmaal, baade paa Stabler og paa Bunker. Af Hensyn til, at der kan forekomme halve Rummeter og Bun- ker, er sidste Decimal overalt et lige Tal, men Tallene er i øvrigt afrundede til nærmeste Enhed; paa dette Omraade er der ikke, som ved Kævler og Stammer, Grund til altid at afrunde nedad. Ganske vist ligger der et betydeligt Antal Undersøgelser til Grund for Tabellens Fastmassetal, men Skovning og Sortering var paa den Tid, da man indførte Metersystemet, præget af nogen Usikkerhed. Hertil kommer, at Arbejdet ikke udføres ens paa alle Skovdistrikter, og at Træformen har en betydelig Indfly- delse paa Tætheden af Stabler og Bunker. Maalet bør derfor være, at der foretages nye og omfattende Undersøgelser i et stort Antal Skove, hvorefter det enkelte Skovdistrikt vælger de Tal, som passer bedst til dets Forhold. Mere end 10—20 Aar bør man ikke benytte saadanne Tal, thi med Aarene ændres Sorteringen ofte stærkt, og det samme kan gælde om Træfor- merne. Eksempelvis anføres følgende historiske Oplysninger om, hvorledes Indholdet af 1 Favn Bøgebrænde har forandret sig i Løbet af det 19de Aarhundrede. Aar 1 F avn Kløvebrænde 1 Favn Top fagot 1 Favn Stamfagot 1800 50 Kbf. 35 Kbf. — Kbf. 1820 56 » 40 » 45 » 1850 56 » 50 Kbf. 1860 60 » 52 » 1880 60 » 56 » 1890 56 — 62 » 54 Kbf. 57 Kbf.'