Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Teknikken frembringer ny og bedre Former, der sparer baade
Træ og Arbejdskraft, staar man sig ved at kassere de gamle,
selv om de ikke er opslidte. De vigtigste Save er Rundsaven,
Baandsaven, Bloksaven, Ramsaven og Cylindersaven, hvortil i
nyere Tid kommer Blokbaandsaven. Hver af disse Save har
visse Fortrin og Mangler; hver passer til bestemte Raamaterialier
og Tilvirkningsgrader; den ene kan kun paa visse Omraader
erstatte den anden1).
Rundsaven (Cirkelsaven) er billig at anskaffe, optager ikke
megen Plads og giver, naar den opstilles og passes paa rette
Maade, smukke plane og parallele Snit. Men Opstillingen er
meget vanskelig, Rundsaven er vor farligste Arbejdsmaskine, og
den egner sig ikke til at skære tykke Stammer, da Savklingens
Tykkelse stiger omtrent proportionalt med Diameteren, saaledes
at Forholdet ved smaa Save er 1 : 250, ved større 1 : 300 eller
1 : 350. Det forudsættes her, at Tykkelsen er ens overalt; und-
tagelsesvis forekommer Rundsave, der er tykkest i Tandsiden,
saavel som koniske Save hvis Tykkelse aftager udefter.
Tandformen maa afpasses efter Træets Haardhed og Tør-
hed saavel som efter Snittets Retning og Højde. Stærkest over-
hængte er Tænderne, naar man skal skære høje Snit paalangs
i blødt og grønt Træ; til Tværsnit i haardt og tørt Træ bruges
retstaaende Tænder, som paa en Friskærersav. Saven lægges
stærkere ud til grønt end til tørt Træ. Antallet af Tænder er
sædvanlig 54; Periferihastigheden (Tandhastigheden) er 1500—
2500 m i Minuttet.
Under Arbejdet er Saven udsat for at opvarmes uensartet
og da at forandre Form. Dette forebygges ved, at den løber mel-
lem to Pakninger, som guider mod den indre Del af Fladen
og opvarmer denne svagt. En stærk Opvarmning af Saven
fremkommer kun ved Fejl i Opstillingen, i Udlægningen ellei i
selve Arbejdsmaaden.
Sædvanlig føres Træet hen imod Rundsaven, som bevæget
sig i en lodret Plan. Man har dog ogsaa Pendulsave, der
!) Savenes Udseende og Brug antages bekendt fra Praksis. Nærmere Op-
lysning om Savmaskinerne findes i E. Thaulow: Træ og Træets Beaibejdning,
1912, en Lærebog til Brug for Maskin-Ingeniører; Snedkerbogen, udg. af Tekno-
logisk Institut; Wilh. Ekman: Skogsteknisk Handbok, Stockholm, 1908; L. Hüf-
nagl: Handbuch der Kaufmännischen Holzverwertung und des Holzhandels,
Berlin, 1905; A. Mathey (eiteret S. 289 Anm. 1).