Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
33 Forhold lil Rumfanget, hvorved Opsugningen formindskes, og naar man bruger det lille Apparat, kan Luften ikke slippe ud af Træ- stykkets »Porer«, fordi de ligger vandret. — Ved mosgroet Bark, ved Knopper og line Kviste kan der hænge et tyndt Lag Luft, saaledes at man finder et Rumfang, der er større end det virkelige. Sædvanlig vil man dog nogenlunde sikkert kunne bestemme Vægtfylden med 2 Decimaler ved Hjælp af en god Brevvægt og det paa Fig. 14 afbildede Apparat. Da Vægtfylden svinger noget fra Træ til Træ, saavel som inden for den enkelte Træ- stamme, og da den fremdeles paavirkes stærkt af Forskel i Stykkernes Tørhedsgrad, er det Hovedsagen at faa mange Under- søgelser, ikke at den enkelte bliver saa overvættes nøjagtig. Vi maa lægge Vægt paa at kende Materialets Oprindelse og tidligei-e Behandling; vi maa ikke nøjes med at spørge om, hvor stor Vægtfylden er, men ogsaa om Aarsagen til dens Størrelse, og det er vigtigere, at det Materiale, der skal sammenstilles, har samme Tørhedsgrad, end at Udtørringen er fuldstændig. I Praksis bør man, naar Talen er om tørt Træ, lade det blive stuetørt. Den Vægtfylde, man da finder, vil ved Reduktion med 0.02 for Naaletræ og 0.03 for Løvtræ give os Tørstoffets Vægtfylde. Tynde stangformede Træstykker kan man udmaale ved at dyppe dem direkte ned i et halvfyldt Maaleglas og bestemme Stigningen. Undertiden har det allerede nogen Betydning at faa oplyst, om Stykker af nyfældet Træ kan flyde paa Vand eller synker; dette sidste kan hænde baade med Kvas, Kævler og Knudebrænde, selv naar Vandet er salt. — Gennemgaaende ved vi alt for lidet om Træets Vægtfylde paa det enkelte Skovdistrikt. Forhold over for Varme. Som ovenfor nævnt er Varme- fylden for Træ meget stor, omtrent 0.5 af Vandets, altsaa langt større end for Jærn, Sten og Glas. Naar fuldstændig tørt Træ opvarmes i fuldstændig tør Luft, vil det ligesom de fleste andre Legemer udvide sig. I radial Retning er Udvidelsen anselig, endog større end for Jærn og Glas, men efter Længderetningen udvider Træ sig kun halvt saa stærkt som Glas, langt mindre end Beton og Jærn, hvis Udvidelses- koefficienter kan sættes til henholdsvis 14 og 11—17 Millionte- dele, medens Tallet for Træ vistnok er omtrent 4. Dette har en ikke ringe Betydning ved Ildebrande, hvor Jærnbjælker, idet de udvider sig, ødelægger Bygningens Mure, medens Træbjælker brænder bort uden at gøre Skade paa Murværket. Den vand- A. Oppermann: Træ. o