Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Forhold lil Rumfanget, hvorved Opsugningen formindskes, og naar
man bruger det lille Apparat, kan Luften ikke slippe ud af Træ-
stykkets »Porer«, fordi de ligger vandret. — Ved mosgroet Bark,
ved Knopper og line Kviste kan der hænge et tyndt Lag Luft,
saaledes at man finder et Rumfang, der er større end det virkelige.
Sædvanlig vil man dog nogenlunde sikkert kunne bestemme
Vægtfylden med 2 Decimaler ved Hjælp af en god Brevvægt og
det paa Fig. 14 afbildede Apparat. Da Vægtfylden svinger
noget fra Træ til Træ, saavel som inden for den enkelte Træ-
stamme, og da den fremdeles paavirkes stærkt af Forskel i
Stykkernes Tørhedsgrad, er det Hovedsagen at faa mange Under-
søgelser, ikke at den enkelte bliver saa overvættes nøjagtig. Vi
maa lægge Vægt paa at kende Materialets Oprindelse og tidligei-e
Behandling; vi maa ikke nøjes med at spørge om, hvor stor
Vægtfylden er, men ogsaa om Aarsagen til dens Størrelse, og
det er vigtigere, at det Materiale, der skal sammenstilles, har
samme Tørhedsgrad, end at Udtørringen er fuldstændig. I Praksis
bør man, naar Talen er om tørt Træ, lade det blive stuetørt.
Den Vægtfylde, man da finder, vil ved Reduktion med 0.02 for
Naaletræ og 0.03 for Løvtræ give os Tørstoffets Vægtfylde.
Tynde stangformede Træstykker kan man udmaale ved at
dyppe dem direkte ned i et halvfyldt Maaleglas og bestemme
Stigningen. Undertiden har det allerede nogen Betydning at faa
oplyst, om Stykker af nyfældet Træ kan flyde paa Vand eller
synker; dette sidste kan hænde baade med Kvas, Kævler og
Knudebrænde, selv naar Vandet er salt. — Gennemgaaende ved
vi alt for lidet om Træets Vægtfylde paa det enkelte Skovdistrikt.
Forhold over for Varme. Som ovenfor nævnt er Varme-
fylden for Træ meget stor, omtrent 0.5 af Vandets, altsaa langt
større end for Jærn, Sten og Glas.
Naar fuldstændig tørt Træ opvarmes i fuldstændig tør Luft,
vil det ligesom de fleste andre Legemer udvide sig. I radial
Retning er Udvidelsen anselig, endog større end for Jærn og Glas,
men efter Længderetningen udvider Træ sig kun halvt saa stærkt
som Glas, langt mindre end Beton og Jærn, hvis Udvidelses-
koefficienter kan sættes til henholdsvis 14 og 11—17 Millionte-
dele, medens Tallet for Træ vistnok er omtrent 4. Dette har en
ikke ringe Betydning ved Ildebrande, hvor Jærnbjælker, idet de
udvider sig, ødelægger Bygningens Mure, medens Træbjælker
brænder bort uden at gøre Skade paa Murværket. Den vand-
A. Oppermann: Træ. o