Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464
■en Del af Frøet som sædvanlig, dernæst lægger man Koglerne i Vand,
saa at de igen lukker sig, soltørrer dem paa ny og vedbliver med
denne Behandling, indtil de er tomme.
Kunstig Opvarmning kan enten frembringes ved Hjælp af et Ild-
sted, der findes i Tørrerummet eller støder umiddelbart op dertil, eller
man kan lede en Strøm af varm Luft eller Damp gennem et Rørsystem
ind i Rummet. En gammel Maltkølle kan let indrettes til Frøstue, saa-
ledes at man fyrer ude fra den forreste Gang og lægger Koglerne paa
Bakker inde i det større Rum; Ovnen bør være af Sten eller omgives
med en Skærm, som holder Straalevarmen borte fra Koglerne. Ofte
kunde Frøvindingen vist knyttes til et Damp-Savværk, et Mejeri eller
lignende Anlæg, hvis Spildedamp man kunde benytte til Opvarm-
ningen. I det smaa kan man vel ogsaa nøjes med Spildevarmen fra
en Bagerovn.
Det er vanskeligt at faa Varmen nogenlunde lige stærk overalt og
at holde Luften tilstrækkelig tør, uden at Varmegraden bliver for høj.
Det første opnaar man ved at bruge en god Ovn med Fodvarmer eller
ved at lede Varmen ind forneden gennem Rør langs Gulvet samt ved
at beklæde Rummet med daarlige Varmeledere og lægge dobbelt Loft
med Indskud. Tørhed sikrer man sig sædvanlig ved at ventilere stærkt
og holde en høj Temperatur i Rummet, men billigere og bedre er det
at fortætte Vanddampene ved at lægge et stakitformet System af tynde
Jærnrør, gennem hvilke der strømmer koldt Vand, langs en Væg; den
varme Em, der kommer fra Koglerne, vil da slaa sig ned paa Yder-
siden af Rørene som Vanddraaber, der løber ned i en Rende og føres
bort. Paa denne Maade kan man stadig holde den samme Luftmasse
tør, man sparer paa Brændsel, hvortil i øvrigt kan anvendes tomme
Kogler, og man behøver ikke at gøre Varmen saa stærk, at Frøet eller
Arbejderne lider ved at opholde sig i Udtagningsrummet. I større An-
stalter er dette Rum delt ved Skodder og lukket med to Rækker Porte,
som fører ud til en Forstue, i hvilken Arbejderne færdes; man aabner
•en Port ad Gangen, trækker Bakkerne ud, tømmer dem, fylder dem
med nye Kogler og skyder dem atter ind. Frøet lader man falde fra
Bakkernes Bund, der er af Traadvæv eller af Tremmer som staar paa
Kant, ned paa et koldt Gulv eller lader det ad skraa Flader glide ud i
afkølede Rum. I smaa simple Anlæg nøjes man med at feje det sam-
men, f. Eks. hver Time, og føre det ud i Kulden.
Koglerne maa helst straks udsættes for den fulde Varmegrad, ja
denne kan endog uden Skade være højere i Begyndelsen end senere,
naar Frøet begynder at falde ud. Jo tættere bygget Koglen er, desto
højere Varmegrad maa man anvende; til Hvidgran er 25° C til-
strækkelig, Rødgran opvarmes til 30°, Skovfyr og Bjærgfyr til 40°. Ud-
tagningstiden er sædvanlig 2 —4 Døgn, men Træart og Race har i saa
Henseende stor Betydning, saaledes kræver Kogler af fransk Bjærgfyr
betydelig længere Tørring end Kogler af vor almindeligt dyrkede Form,
og en lignende Forskel er der mellem nordlandsk og vestlandsk Skov-
fyr. Ved at tørre Luften kunde man vistnok nøjes med lavere Varme-
grader. Hvis man anvender kunstig Varme til Udtagning af Lærkefrø,