Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
464 ■en Del af Frøet som sædvanlig, dernæst lægger man Koglerne i Vand, saa at de igen lukker sig, soltørrer dem paa ny og vedbliver med denne Behandling, indtil de er tomme. Kunstig Opvarmning kan enten frembringes ved Hjælp af et Ild- sted, der findes i Tørrerummet eller støder umiddelbart op dertil, eller man kan lede en Strøm af varm Luft eller Damp gennem et Rørsystem ind i Rummet. En gammel Maltkølle kan let indrettes til Frøstue, saa- ledes at man fyrer ude fra den forreste Gang og lægger Koglerne paa Bakker inde i det større Rum; Ovnen bør være af Sten eller omgives med en Skærm, som holder Straalevarmen borte fra Koglerne. Ofte kunde Frøvindingen vist knyttes til et Damp-Savværk, et Mejeri eller lignende Anlæg, hvis Spildedamp man kunde benytte til Opvarm- ningen. I det smaa kan man vel ogsaa nøjes med Spildevarmen fra en Bagerovn. Det er vanskeligt at faa Varmen nogenlunde lige stærk overalt og at holde Luften tilstrækkelig tør, uden at Varmegraden bliver for høj. Det første opnaar man ved at bruge en god Ovn med Fodvarmer eller ved at lede Varmen ind forneden gennem Rør langs Gulvet samt ved at beklæde Rummet med daarlige Varmeledere og lægge dobbelt Loft med Indskud. Tørhed sikrer man sig sædvanlig ved at ventilere stærkt og holde en høj Temperatur i Rummet, men billigere og bedre er det at fortætte Vanddampene ved at lægge et stakitformet System af tynde Jærnrør, gennem hvilke der strømmer koldt Vand, langs en Væg; den varme Em, der kommer fra Koglerne, vil da slaa sig ned paa Yder- siden af Rørene som Vanddraaber, der løber ned i en Rende og føres bort. Paa denne Maade kan man stadig holde den samme Luftmasse tør, man sparer paa Brændsel, hvortil i øvrigt kan anvendes tomme Kogler, og man behøver ikke at gøre Varmen saa stærk, at Frøet eller Arbejderne lider ved at opholde sig i Udtagningsrummet. I større An- stalter er dette Rum delt ved Skodder og lukket med to Rækker Porte, som fører ud til en Forstue, i hvilken Arbejderne færdes; man aabner •en Port ad Gangen, trækker Bakkerne ud, tømmer dem, fylder dem med nye Kogler og skyder dem atter ind. Frøet lader man falde fra Bakkernes Bund, der er af Traadvæv eller af Tremmer som staar paa Kant, ned paa et koldt Gulv eller lader det ad skraa Flader glide ud i afkølede Rum. I smaa simple Anlæg nøjes man med at feje det sam- men, f. Eks. hver Time, og føre det ud i Kulden. Koglerne maa helst straks udsættes for den fulde Varmegrad, ja denne kan endog uden Skade være højere i Begyndelsen end senere, naar Frøet begynder at falde ud. Jo tættere bygget Koglen er, desto højere Varmegrad maa man anvende; til Hvidgran er 25° C til- strækkelig, Rødgran opvarmes til 30°, Skovfyr og Bjærgfyr til 40°. Ud- tagningstiden er sædvanlig 2 —4 Døgn, men Træart og Race har i saa Henseende stor Betydning, saaledes kræver Kogler af fransk Bjærgfyr betydelig længere Tørring end Kogler af vor almindeligt dyrkede Form, og en lignende Forskel er der mellem nordlandsk og vestlandsk Skov- fyr. Ved at tørre Luften kunde man vistnok nøjes med lavere Varme- grader. Hvis man anvender kunstig Varme til Udtagning af Lærkefrø,