Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

46 samtidig med at det kan taale en anselig Paavirkning, uden at Elasticitetsgrænsen overskrides. Hvis Legemet hurtigt naar denne Grænse, idet Kraften vok- ser, og derefter bevarer sin Sammenhæng, men faar en anselig blivende Formforandring, siger vi, at det er sejt, hvorimod det kaldes skørt, hvis det sønderbrydes, inden Elasticitetsgrænsen er naaet. Træ har som andre faste Legemer en betydelig Sammen- hængskraft (Kohærens), der vistnok især viser sig mellem Ved- elementerne indbyrdes, men dog ogsaa inden for det enkelte Element, f. Eks. i Væggen af vedkommende Organ. Mere ind- gaaende Undersøgelser over denne vigtige Egenskab, der varierer uafhængigt af Vægtfylden, mangler. Den Kraft, med hvilken Træet modsætter sig en Sønder- deling, er Maal for dets Fasthed. Vi skelner her mellem en Række forskellige Arter af Fasthed: Trykfastheden, hvor Kraf- ten virker som Tryk paa et understøttet Legeme, sædvanlig paa Tværsnittet, altsaa i Træets Længderetning, medens Trækfast- heden gør sig gældende, hvor Virkningen er trækkende, ligeledes sædvanlig i Længderetningen. Paa samme Maade taler man om Vridnings-( rorsions-)fasthed, hvor fritliggende Træ vrides om sin Længdeakse, medens Bøjningsfastheden viser sig, hvor Kraften virker paa tværs af Træ, der er understøttet eller indspændt paa et, to eller faa Steder, men iøvrigt ligger frit med en betydelig Længde. Bøjningen vil da sædvanlig medføre en Sammentryk- ning paa den indvendige og en Strækning paa den udvendige Side af Buen; paa lignende Maade virker Trykfasthed og Bøj- ningsfastlied sammen som Søjlefasthed. Snitfastheden gør sig gældende, hvor det indtrængende Legeme virker skærende, sæd- vanlig paa skraa af Længderetningen, medens Kløvningsfast- heden, hvis Modstykke er Kløveligheden, viser sig, hvor Kraften virker stødvis gennem et kileformet Legeme og i Længderetnin- gen; Fasthed virker her sammen med Elasticitet, saaledes at denne sidste Egenskab bidrager til at forlænge Flækket ned i Træstykket. Den Modstand, som Træ yder mod et fremmed, fast Lege- mes Indtrængen, kaldes dets Haardhed, og denne Egenskab er alfsaa nærmest sammensat af Snitfasthed og Kløvningsfasthed. Bøjeligt kalder vi Træ, naar der til en vis Kraft svarer en stor Formforandring, uden Hensyn til om den er forbigaa-