Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Afsætningen og gør den forholdsvis sikker. Stærkest fremtræder
dette Forhold ved Løvtræerne, men ogsaa Naaletræ kan tilvirkes
paa mange forskellige Maader: til Tømmer, Planker, Bræder,
Cellulose m. v. Genstand for Spekulation paa lignende Maade
som Korn, Bomuld m. m. er Træ dog forholdsvis sjældent.
For Træ som for andre Nødvendighedsartikler gælder det,
at Prisen kan svinge stærkt, naar Forholdet mellem Tilbud og
Efterspørgsel ændres; medens 1 Petersborg Standard (4.672 m3,
165 Kubikfod engelsk Maal) i en nordsvensk Havn (Sundsvall)
1874 kostede 170 Kr., gik Prisen paa nogle faa Aar ned til det
halve, ja i 1879 til 76 Kr., væsentlig som Følge af Overproduk-
tion og aftagende Forbrug under den økonomiske Krise, der be-
gyndte c. 1873. — En pludselig Forøgelse af Produktionen kan
derfor være meget farlig, men naar Bevægelsen foregaar med
passende Hastighed, vil man ofte kunne erobre sig et nyt Mar-
ked for sine Varer. Gavntræ er i vore Dage Genstand for Ver-
denshandel, og denne omfatter ikke blot enkelte særlig kostbare
eller særlig sjældne Varer, men ogsaa almindelige simple Sor-
ter, f. Eks. raa savede Bræder eller Cellulose, der forsendes
massevis fra den ene Side af Jordkloden til den anden.
Hertil bidrager det, at Træ gennemgaaende særdeles godt
taaler Forsendelse over lange Afstande. Det runde Naaletræ
kan flaades, fordi Vægtfylden sædvanlig er under 1, og de raat
forarbejdede Varer kan sendes som Dækslast paa Flaaderne
eller paa Skibe, da de gennemgaaende er meget holdbare og
sjældent behøver at indpakkes. I de skovfattige Lande, med
stor Indførsel af Træ, har Samfærdselsmidlernes Udvikling ofte
skærpet Konkurrencen og trykket Priserne paa Landets egen
Produktion, men i skovrige Lande træffer vi ofte en anselig
Værdistigning, saaledes at Træpriserne er steget stærkere end
Prisen paa de Varer, med hvilke man snarest maa sammenligne.
Eksempelvis anføres følgende Tal for to af vore vigtigste Gavn-
træsorter Eg og Rødgran, henholdsvis efter Nenadic og Dieterich:
I Slavonien kostede 1 m3 Stammetræ af Eg
1870—80 1881—90 1891—1900 1901—05 1906
12.1 14.4 21.7 26.5 44.4 Kr.
Paa et württembergsk Skovdistrikt kostede 1 m3 Naaletræ-
tømmer af Middelstørrelse (Heilbronn-Sorteringen Kl. IV, mindst