Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
76 gaar dybere ind mod Marven; Bøghjorte, Valsehjorte og Myrer søndergnaver Stubbene. Honningsvampen saavel som Rodfordærveren og en Række Poresvampe kan leve videre i Træet, efter at det er fældet og delvis oparbejdet, eller endog efter at det er anvendt paa fugtige Steder; særlig stor Skade gør, i hvert Fald i Udlandet, Pohjpo- rus vaporarius paa Brædeklodse af flaadet Træ; Labyrintsvampen forekommer almindeligt paa Egetønimer og Egestubbe; Læder- svamp følger ofte med fra gamle Ege over i Tømmeret, og Bulgaria inquinans optræder i Mængde paa Barken af Skov- effekterne, men breder sig tillige i Veddet og gør det frønnet. Hertil kommer en Række Svampe, der farver Træet: Chlo- rosplenium æruginosum spanskgrønt, Ceratostoma piliferum blaat eller blaagraat, Bispora monilioides sort eller brunligt, Cladospo- rium entoxylinum sortagtigt eller graat, Monosporium pulvinatum hvidt. Undertiden volder denne Farvning overordentlig store Tab, men man kan i Regelen undgaa den ved at indrette Op- arbejdningen og Lagringen hensigtsmæssigt. Vejrliget har vistnok en ikke ringe Indflydelse paa denne mangeartede Beskadigelse af opskovet fugtigt Træ, men en pas- sende Udtørring vil i Almindelighed gøre stor Gavn, og jo hur- tigere man afsender eller oparbejder Træet, desto mindre Fare er der for, at det tager Skade, medens det er i vort Værge. Den Evne, som Træ har til at modstaa Ødelæggelse efter at være oparbejdet og i hvert Fald delvis lagret, kaldes dets Varighed. Da de ødelæggende Kræfter er af højst forskellig Art, kan Varigheden være stor ved en Anvendelse, ringe ved en anden, ligesom denne Egenskab kan have en større eller min- dre Betydning, alt efter Anvendelsens Art. Mindst Betydning har Varigheden ved Brændet, der jo i Regelen skal gaa til Grunde kort Tid, højst nogle faa Aar, efter at det er opskovet, men dog i hvert Fald maa kunne holde sig sundt, indtil det kan naa at blive tørt. Medens Bøgebrænde, særlig ukløvet Træ, lider meget, blot ved at staa Sommeren over ude i Skoven, taaler Egebrænde godt at være udsat for Vejr og Vind i et Par Aar, ja kan endog blive mere værdifuldt derved, uagtet det faar en styg sortebrun Farve. Ogsaa til Gavn- træets Varighed kan Fordringerne undertiden være meget be- skedne, saaledes hvor det skal anvendes til Indpakning, f. Eks. Smørtræer der kun benyttes een Gang, til Børster som hurtigt