Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
82 tilvejebringes uden stor Bekostning. Noget dyrere er en Sam- ling af fine, papirstynde Snit eller Spaaner, som imidlertid kan være meget oplysende. Hvis man fremstiller mikroskopiske Præparater af de forskellige Træsorter, maa man hente Mate- rialet fra de ældre Dele af Træet, ikke fra Kviste hvis Byg- ning ofte afviger fra Stammens. Efter gammel Skik vil vi skelne mellem haarde Løvtræer, bløde Løvtræer og Naaletræer, saaledes at her kun omtales de Træsorter, der kan vokse hos os og sælges fra vore Skove, Parker, Haver, Hegn eller Alleer, medens vi til Slutning i en særlig Gruppe samler de vigtigste fremmede Træsorter, som indføres her til Landet, og som til Dels konkurrerer med det indenlandske Træ. De Vægtfylder, der nævnes, gælder for luft- tørt Træ, medens Brændkraften er udtrykt i Forhold til Bøgens, beregnet efter Rumfang af lufttørt Træ. Hvis der findes en farvet Kerne, er det i Regelen denne, der omtales; Splinten er sædvanlig lys. De haarde Løvtræer omfatter en Række af vore vigtigste Skovtræer, der udmærker sig ved en anselig Vægtfylde, Haard- hed og Brændkraft, men i øvrigt er saa forskellige, at de hen- sigtsmæssigt deles i mindre Grupper, som vi her vil give Navn efter de almindeligst forekommende Sorter. Til EGEGRUPPEN hører vore tvende Arter Eg, vore Ælme- arter samt Ask og nogle mindre vigtige Arter; de udmærker sig ved tydelig Kernedannelse og ved en stor Forskel mellem Aarringens ydre og indre Del, hvilket giver en livlig Tegning; finringet Træ kan være saa fuldt af store Kar, at Aarrings- grænsen bliver utydelig. Stilkeg (Quercus pedunculata). Et stort Træ. Formen ofte god; dog har Racen stor Betydning i saa Henseende, saaledes at ranke Ege er forholdsvis sjældne i vore Skove (Fig. 31—32). Træet renser sig godt, saa længe der ikke er dannnet Kerne i Grenene. Disse udvikler sig, naar de ikke gaar til Grunde, ofte meget kraftigt. Store Kar i Vaarveddet; talrige Marv- straaler, af hvilke en Del er meget store (Fig. 33). Tegningen smuk, Farven brun eller gulbrun. Kernens Styrke og Varighed fremragende; Splinten lidet varig, uden Gavntræværdi. Kløver- glat og temmelig let; svinder middelstærkt og kaster sig ikke meget. Kernens Vandmængde tiltager udefra indefter. Vægt- fylde 0.75; Brændkraft 0.95; brænder temmelig tungt, især naar