Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
tilvejebringes uden stor Bekostning. Noget dyrere er en Sam-
ling af fine, papirstynde Snit eller Spaaner, som imidlertid kan
være meget oplysende. Hvis man fremstiller mikroskopiske
Præparater af de forskellige Træsorter, maa man hente Mate-
rialet fra de ældre Dele af Træet, ikke fra Kviste hvis Byg-
ning ofte afviger fra Stammens.
Efter gammel Skik vil vi skelne mellem haarde Løvtræer,
bløde Løvtræer og Naaletræer, saaledes at her kun omtales de
Træsorter, der kan vokse hos os og sælges fra vore Skove,
Parker, Haver, Hegn eller Alleer, medens vi til Slutning i en
særlig Gruppe samler de vigtigste fremmede Træsorter, som
indføres her til Landet, og som til Dels konkurrerer med det
indenlandske Træ. De Vægtfylder, der nævnes, gælder for luft-
tørt Træ, medens Brændkraften er udtrykt i Forhold til Bøgens,
beregnet efter Rumfang af lufttørt Træ. Hvis der findes en
farvet Kerne, er det i Regelen denne, der omtales; Splinten er
sædvanlig lys.
De haarde Løvtræer omfatter en Række af vore vigtigste
Skovtræer, der udmærker sig ved en anselig Vægtfylde, Haard-
hed og Brændkraft, men i øvrigt er saa forskellige, at de hen-
sigtsmæssigt deles i mindre Grupper, som vi her vil give Navn
efter de almindeligst forekommende Sorter.
Til EGEGRUPPEN hører vore tvende Arter Eg, vore Ælme-
arter samt Ask og nogle mindre vigtige Arter; de udmærker
sig ved tydelig Kernedannelse og ved en stor Forskel mellem
Aarringens ydre og indre Del, hvilket giver en livlig Tegning;
finringet Træ kan være saa fuldt af store Kar, at Aarrings-
grænsen bliver utydelig.
Stilkeg (Quercus pedunculata). Et stort Træ. Formen ofte
god; dog har Racen stor Betydning i saa Henseende, saaledes
at ranke Ege er forholdsvis sjældne i vore Skove (Fig. 31—32).
Træet renser sig godt, saa længe der ikke er dannnet Kerne i
Grenene. Disse udvikler sig, naar de ikke gaar til Grunde,
ofte meget kraftigt. Store Kar i Vaarveddet; talrige Marv-
straaler, af hvilke en Del er meget store (Fig. 33). Tegningen
smuk, Farven brun eller gulbrun. Kernens Styrke og Varighed
fremragende; Splinten lidet varig, uden Gavntræværdi. Kløver-
glat og temmelig let; svinder middelstærkt og kaster sig ikke
meget. Kernens Vandmængde tiltager udefra indefter. Vægt-
fylde 0.75; Brændkraft 0.95; brænder temmelig tungt, især naar