Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
I. Jordarbejde.
gaae frem i alfabetisk Orden i samme Retning som Numrene.
Ligger der t. Ex. tre Mellempunkter imellem Nr. 16 og 17 og
to imellem Nr. 17’og 18, hedde de tre første 16«, 16 6 og
16 c, og de to sidste 17 a og 17 b. Deres Afstande henholdsvis
fra Nr. 16 og 17 paaskrives. 1 de paa Midtlinien vinkelrette
(normale) Linier nivelleres undertiden ogsaa Hovedpunkter med
t. Ex. 10 Fods eller 10 Alens indbyrdes Afstand og enkelte
derimellem indskudte Mellempunkter. Saadanne Linier lægges
blot gjennem Midtliniens nivellerede Punkter og gjennem saa
mange af dem, som Terrænujevnhederne fordre, at der bliver op-
taget Tværprofiler. Er Terrænet paa et Sted jevnt og uden
Fald til Siden, er det selvfølgelig bestemt ved Midtliniens
Terrænkote alene, og et særligt Tværprofil behøver da ikke at
udtegnes.
Et Tværprofil opkaldes stedse efter det Punkt i Længde-
profilet, hvorigjennem det er lagt.
Den Plan, hvortil alle Koterne henføres (Sammenlignings-
planen), maa ligge noget over det højeste eller noget under
det laveste Punkt. Nu og da vælges daglig Vandes Niveau i
Havet dertil.
For Udarbejdelsen af et Detailprojekt behøves i Almindelig-
hed Profiler. Dog projekteres ofte Planeringsarbejder ved Kurver.
Kaart med Kurver have især Betydning, naar der skal opsoges
Linier, hvis Beliggenhed beroer paa Terrænets Stigningsforhold.
Saadanne Linier kunne iovrigt ogsaa findes umiddelbart i
Marken.
5. Jordens Beskaffenhed soges oplyst ved Under-
søgelser, som her maa omtales i det enkelte.
Dybden, til hvilken Undersøgelsen maa føres, er sjeldent
meget over, men hyppigt mindre end 50 Fod. Den gaaer ud
paa indtil denne Dybde at bestemme Jordlagenes Form, Tyk-
kelse og Vandrigdom samt Jordens Art og Lejringsmaade.
Nogen Kjendskab til Lagdelingen faaes allerede ved at
betragte Overfladen, idet en Fordybning i denne ofte betegner
trugformige Lag i Dybden og en Ryg imellem to Fordybninger
kaabeformige Lag. Overfladens Form kan ogsaa give nogen
Vejledning ined Hensyn til Beskaffenheden af Jorden, forsaa-
vidt Fjeld, Klippe og Klint i Reglen frembyde diskontinuerte
..mit "TBn' f ih~w -