Jordarbejde

Undersøgelse af Jordoverfladens Form. 3 De saakaklte uforudsete Tilfælde, der nu og da kunne nodvendiggjore Forandringer af Projektet, og maaske ogsaa, at større eller mindre Dele af det alt udførte Arbejde maae gjøres om, hidrøre ofte fra, at .Forundersøgelserne ikke have været udførte med fornoden Omhu. De fremkalde altid Mis- fornøjelser og Skuffelser, og lede ofte til saa store Tab af Tid og Penge, at det havde været fordelagtigere at være mere omhyggelig ved Udførelsen af Forundersøgelserne. 4. Jordoverfladens Form søges oplyst ved Terrænets Opmaaling og Nivellering. Disse Arbejder skulle ikke omtales i det enkelte her, da de ere Gjenstand for et særskilt Lærefag ved Læreanstalten, hvortil kan henvises. Her fremhæves blot følgende. Opmaalingen har til Hensigt at faae tilvejebragt en Situationsplan, og Nivelleringen har enten til Hensigt <it skatle saakaklte Horizontalkur ver tilveje, med hvilke Situationsplanen undertiden skal forsynes, og ved disse tænkes paa Skæringslinierne af Jordoverfladen ved vandrette Planer, olier man vil fremstille Profiler, d. e. Snit gjennem Ter- rænet ved lodrette Planer (Cylinderflader), indlagte efter Linier paa Situationsplanen eller et Kaart, dels efter Anlægets Midt- linie (Længdeprofilet), dels efter rette Linier, vinkelrette (normale) paa Midtlinien (Tværprofiler). Profilerne skulle 1 Almindelighed udtegnes som selvstændige Figurer. De vandrette Planer indlægges stedse med konstant ind- byrdes Afstand, hyppigt 1 til 5 Fod, den saakaldte Æqvi- 'listance. Terrænkoterne ved Toppen af Bakkerne og Bunden af Dalene angives ved Tal. Paa denne Maade angives ogsaa nogle af Horizontalkur vernes Højde. Profilerne udtegnes med de ved Nivellementet fundne Koter som Ordinater. I Midtlinien nivelleres dels Hoved- punkterne, d. e. Punkter i konstant indbyrdes Afstand af 100 Fod eller 100 Alen, dels saa mange imellem dem indskudte Mellempunkter, som behøves, for at alle Terrænujevnhederne kunne komme frem. Hovedpunkterne betegnes med fortløbende Numre, og naar det første er Nr. 0, angiver Numret ligefrem, hvor mange Hundrede Fod eller Alen Punktet befinder sig fra Mellempunkterne betegnes med det nærmest foregaaende Hovedpunkts Nummer og et dertil føjet Bogstav. Bogstaverne 1*