Jordarbejde

Biarbejder. 103 paa 200 til 300. Men paa Dæmninger behøves der i Reglen ikke Grøfter. Planum maa ogsaa ofte gives Fald til Siderne og Beklædning, men derom vil der først ved anden Lejlighed kunne blive Tale. Væld kunne vise sig paa de Arealer, hvorpaa Dæmninger skulle opføres, og der bliver da Spørgsmaal om at opfange og aflede deres Vand (55). Men ellers har man ikke med Væld at gjøre uden ved Afgravninger og Gjennemskæringer, især naar de skulle udføres i leret Terræn, der indeholder Sand- aarer. Naar Jordarbejdet foretages i den tørre Aarstid, over- ser man let Vældene, og dog kunne de være temmelig rig- holdige, naar den fugtige Aarstid kommer. Man vil derfor i saadant Terræn gjøre vel i, medens Arbejdet udføres, at under- søge Jordsmonnet nøje, især i de kølige Morgentimer, da Væl- dene i Reglen saa ville give sig tilkjende derved, at der over Stedet, hvor de findes, viser sig Em eller en let Taage. Hvad der maa gjores for Vældvandets Opfangelse og Afledning beroer paa, hvorledes Vandet bryder frem. Bryder det frem paa et en- F. 77 kelt Sted a (Fig. 77) af Skraa- ningen, graver man et smalt Ind- a snit deri fra Stedet til Grøften ved Skraaningens Fod og fylder det med Smaasten, dier hvis saa- danne ikke haves, med Faskiner. I Stenenes og Grenenes Mellemrum vil Vældvandet kunne be- væge sig ned til Grøften, og Stenene og Grenene ville kunne beskytte Jorden, saa dens Partikler ikke følge med Vandet. Sten ere at foretrække, fordi de ere varigere og tungere. Ei- fler to eller Here Væld ikke ret langt fra hinanden, kan man maaske fore Vandet fra to eller flere af dem sammen til en enkelt ved skraa Ledninger af samme Art, og saaledes forkorte Ledningernes hele Længde. Bryder der Vand frem efter en hel Linie, saasom naar et vandførende Lag er gjennernskaaret, saa behøves der i Keglen et fortløbende Dræn af større Tværmaal for at faae Vandet opfanget og afledet. Drænet tænkes dannet af Smaasten, an- bragte i en Udgravning, der afbryder det vandførende Lag og