Jordarbejde

102 I. Jordarbejde. F’g 73 ningsrandene Grøfter til Vandets Optagelse og Afledning (Fig.75). Saadanne Grøfter maae have Falci af mindst 1 Fod paa 100, og hvis Gjennemskæringen er saa wv lang, at man ikke kan skaffe Grøfterne tilstrækkeligt Fald ved at give dem et Hoved midtvejs, men der rnaa være flere, skaffer man dem Afløb fra Dybdepunkterne til Planums Grøfter ved stensatte Render paa Skraaningerne. I sandet og gruset Jordsmon, hvor der kan ventes betydelig Filtration, be- lægger man Grøfterne med faststampet Ler paa Bund og Sider. Den ved Grøfternes* Gravning vundne Jord oplægges bedst paa Terrænet imellem Groft og Skraaning. Paa den Side af Dæmninger, hvor Terrænet har Fald hen imod dem, kan Nedbøren beskadige saavel Terræn som Skraa- ning. Dette Vand afledes ved en Groft, hvis Fald ikke tor være mindre end 1 Fod paa 200 til 300. Ofte kan det i Grøften samlede Vand føres ti] Terrænet ved den modsatte Side gjennem en Stenkiste i Dæmningen. Naar Skraaninger ere høje, kan den Nedbør, der falder paa dem, gjore dem Skade, især forneden, hvor baade Vandets Mængde og Hastighed ere störst. I ældre Tid var man meget omhyggelig med at anlægge stensatte Banketter paa alle Skraaninger med Fald af mindst F»g-76. i Fod paa 50 (Fig. 76). Hvis — T længden var saa stor, at man kun kunde skaffe dem tilstræk- keligt Fald ved at give dem ~~‘9” Aere Hoveder, lededes Vandet fra Dybdepunkterne til Grøfterne forneden ved stensatte Render paa Skraaningerne. Nu til Dags gjor man sjeldent Brug af disse Banketter, og dog holde Skraaningerne sig godt. For Gjennemskæringernes Vedkommende har dette vistnok sin Grund i, at man nu er omhyggeligere med at dræne dem. Til at aflede Vandet fra Planum behoves der i Gjennem- skæringer Grøfter ved begge Sider med Fald af mindst 1 Fod