Jordarbejde

122 II- Fundering. man har opført paa denne Maade, men Methoden har ogsaa været anvendt ved andre Bygningers Opførelse. Endnu inaa nævnes, at man har gjort Brug af Dykkere baade til at fundere for Bygninger og til at opføre selve Byg- ningerne under Vandet. 77. 1 det følgende skal gives en Fremstilling af, hvor- ledes man funderer for de forskjellige hyppigst forekommende Bygninger, saa vel Land- som Vandbygninger. Fremstillingen deler sig i to Afsnit. I det første for- klares selve Funder i ngsmethoderne, i det sidste beskrives forskjellige, navnlig ved Funderinger forekommende, enkelte A rbej der. Fundering’smethoderne. § 1. Fundering paa god Grund. 78. Til god Grund kan man soin Regel henregne Klippe. Men man maa ikke lade sig skuffe af en tilstedeværende stor ■ Haardhed. Der kan nemlig forekomme stenhaard Grund, som y bestaaer af en Samling Klippestykker, hvilke maaske ", le.kunne komme i Bevægelse, naar Bygningen virker med sin ■' Vægt paa dem. Paa Land er Fejltagelse ikke saa let mulig, men under Vand er Undersøgelsen vanskelig og Fejltagelse derfor mulig. Ved Opførelsen af en Bro over Dordogne ved Souillac skulde en Pille opføres paa en stenhaard Grund. Der blev undersøgt saa vel med Sonderstage som ved Ram- ning af Prøvepæle, og man lod endnu tilsidst en Dykker gaae ned. Grunden syntes under hele Undersøgelsen at forholde sig som fast Klippe, og Arbejdet blev derfor paabegyndt. Pillen byggedes af Beton, og da man var naaet til Vandspejlet dermed, blev der anbragt en Prøvebelastning paa Betonen. Alen inden denne havde naaet sin fulde Størrelse, slog Betonen pludselig en Revne fra øverst til nederst. Grunden bestod nemlig i Virkeligheden kun af store og smaa Klippestykker, og et eller tiere af dem havde forandret Stilling under Trykket. En oprindelig sammenhængende Klippe kan ogsaa med Tiden blive forstyrret. Mange Stenarter forvitre, saaledes t. Ex.