Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fundering paa god Grund.
123
jernsyg Sandsten. Under Vand sker dette vel ikke, men
Vandbevægelseriie kunne virke forstyrrende. 1 Vandløb kan
Strømmen, der er strictest, hvor der er stærke Fald, i Snev-
ringer og ved Krumningers konkave Bred, og i Havet især
Bølgebevægelsen forstyrre selv den faste Klippe. Det behøver
i intet Tilfælde at være hele Klippemassen, der angribes. An-
grebet rettes inaaske blot paa enkelte mindre modstandsdygtige
Lag eller Gange, Klippen indeholder, og dermed forstyrres
denne ofte i sin Helhed. I lagdelt Klippe kan det hænde, at
det Vand, der ad Lagenes Skilleflader strømmer igjennem Klip-
pen, indleder Skred, hvorved store Masser paa en Gang kunne
blive satte i Bevægelse. Nedstyrtningen af Dronningestolen
paa Møens Klint i 1870 kan afgive Exempel herpaa. Den
betydelige Masse, som den Gang ved Skredet blev bragt ud
paa Stranden, blev kun en kort Tid til Stede der. Ved Bølge-
slag og Strøm blev den snart videre sonderdelt og bortført.
1 de Egne, hvor der er Bjergværksdrift, finde ofte Synk-
ninger Sted, hidrørende fra mangelfuld Understøtning af de
Stollerne dækkende Masser. For en Del Aar siden læste man
gjentagende i Dagbladene Beretning om, at Personer paa visse
Gader i Omegnen af Paris, vare sunkne i Jorden. Paa dette
Terræn havde der nemlig tidligere været drevet Gibsbrud, og
da det. derefter blev udlagt til Bebyggelse, havde man ikke
været omhyggelig nok med at fylde de fra Bruddene efterladte
tomme Rum. 1 de engelske Kuldistrikter skal der ikke sjæl-
dent forekomme betydelige Synkninger. Man har ogsaa Ex-
einpler paa Synkninger i Nærheden af Brønde, af hvilke man
ved Pumpning har fremdraget store Vandmasser. Ja, ogsaa
artesiske Brønde, skulle have givet Anledning til Synkninger.
1 Tours er der en Bro over Loire, hvis Piller hvile paa en
fast Kalkmergel. I 360 Fods Dybde under Flodens Vandspejl
er der et vandførende Lag, der giver Vand, som kan stige til
en Højde af 50 Fod derover. Efter at der i en Del Aar var
biøvet boret en stor Mængde Brønde til dette Lag, visto
Broen tydelige Tegn paa Synkning. Man borede fra Brobanen
lodret ned igjennem en Pille, og der viste sig hule Rum under
•len, hvilke man antog kunde hidrøre fra Brøndene. Der blev