Jordarbejde

150 II. Fundering. hindre dens Bortskylling. Disse Dæmninger kaldes Kasse- fangedæmninger. Afstanden imellem Kassefangedæmningernes Vægge gjøres i Tyskland lige stor med Højden, saalænge denne ikke over- skrider 8 Fod. Ved større Højder gjøres den lig med den halve Højde plus 4 Fod. I Frankrig gjor man Afstanden lige stor med Højden, indtil denne er 3 Meter. Ved større Højder forøges Afstanden blot med | af Overhøjden. I Eng- land følges ingen bestemt Regel, men Afstanden er stedse mindre end i Tyskland og Frankrig. Man bøder paa den ofte manglende Stabilitet ved at bygge Væggene solidere og afstive Dæmningerne saa vidt behøves. J Tyskland og Frankrig bygges Væggene sædvanligvis af Planker, enten som Spunsvægge eller af Flager med For- sætninger, og de blive støttede af Pælerækker med Pælene i t. Ex. 4 til 5 Fods indbyrdes Afstand. Mon medens man i Tyskland sædvanligvis forbinder Pælene i Kækkerne med hin- anden ved Hamre (Fig. 107), Fig io7. Fig.iog. bruges dertil sædvanligvis i Frankrig__Tyingere (Fig. 108). Over Hamre og Tvingero læg- ges altid Ankere, der skulle hjælpe til at gjore Pæleræk- kerne skikkede til at modstaae Jordtrykket. Den franske For- bindelsesmaade kræver ikke som den tyske, at Pælene afkortes, og Ankrene svare vel ogsaa bedst til deres Hensigt, naar de gribe over Tvingere. Lod- ret stillede Planker ville paa større Vanddybder som oftest behøve flere Understøtninger, og dem kunne de let faae og- saa under Vand, ved Anbrin- gelsen af flere Tvingere ved de indvendige Sider af Pæleræk- kerne. Vil man danne en