Jordarbejde

 Byggegrubens Tilvejebringelse. 151 Klædning af vandrette Planker, maa Pælenes Afstand ikke være for stor. Plankerne samles i Flager, og disses Stød maae falde bag Pæle ganske som ved Bolværker. Forsæt- ningen, hvis Planker rammes enkeltvis, modvirker ved sin større Dybde Vandbevægelse gjennem Grunden, og den gjor tillige Væggen mere tæt i det hele end den uden Forsætning kunde blive. Om man skal bruge Spunsvæg eller Flager med Forsæt- ning i Fangedæmninger, beroer især paa Grundens Beskaffen- hed. Er Grunden let gjennemtrængelig for Vand, staaer man sig ved at- benytte stive, altsaa. tykke Planker, fordi de kunne • rammes dybere end de tynde. De tykke Planker kunne ogsaa spunses, og derved kan Væggen faae den ønskelige Tæthed, om den end kun bestaaer af et enkelt Lag Planker. Men i leret Grund kan man ofte godt bruge Klædning og Forsætning i Fangedæmningerne. I England bygges Væggene altid helt af rammede Stykker, maaske dels af Heltømmer — Hovedpæle —, og dels af Halvtommer — Fyldingspæle. Der er derfor ikke Brug for særlige støttende Pælerækker. Pælene blive i Almindelig- hed hverken spunsede eller sløjfede, men forbundne med hinanden ved Tvingere, dels som Vand-, dels som Toplister, og gjennem Tvingrene bliver der ført lange Skruebolte af Jern, som træde i Ankrenes Sted. Fig. 109 viser Profil og vandret Snit ved Vandlistens Overkant af den af engelske Ingeniører konstruerede Fange- dæmning, som benyttedes ved Dokanlæget paa Nyholm i 1857 paa deu Strækning, hvor Vand- dybden ved daglig Vande var 5 til 8 Fod. Dæmningen ræk- ker 5 Fod op over daglig Vande, Væggenes indbyrdes Afstand rig.109.