Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Tilberedning af Beton. 167 saa stor Portion udmaalte Materialier, som Maskinen kan gjore færdig; de maae helst forud være blandede med Skovl paa et Plankegulv. Vandet tilsættes i Maskinen. Naar Mør- telen er færdig, skovles den ud, og Materialierne til en ny Portion Mørtel indbringes. I den anden Maskines Tønde ind- bringes Materialierne og Vand lidt efter lidt i det rette For- hold , og af dens Spjeld træder der færdig Mørtel frem, alt uden at Maskinen bliver standset. I den første Slags Maskiner kan Mørtelen blive stivest og bedst æltet, i den anden Slags Maskiner er især den første Mørtel efter en Standsning daarligt æltet. Men disse sidste arbejde hurtigere, og da man ved større Betoneringsarbejder i Reglen arbejder Dag og Nat, saa har det mindre at sige, at ‘den første Mørtel, der udtræder af Maskinen, er mindre godt æltet. Maskinerne af anden Slags have störst Udbredelse. Af 1 Maal Melkalk og 2 Maal Tras, ligesom af 1 Maal Melkalk, 1 Maal Tras og 1 Maal Sand, faaes omtrent 2 Maal færdig Mørtel. 111. I den nyere Tid bliver Vandbygningsmørtel af fed Kalk med Tras e. desl. sjeldnere anvendt. Den bliver ofte er- stattet af Vandbygningsmørtel tilberedt af Vandby^niugskalk og Sand. Om Sandet gjælder hvad derom er sagt under Luftbyg- ningsmørtel (109). Vandbygnings kalk er Navnet paa visse urene Kalk- sorter, der indeholde 16 til 32 pCt. fremmede Indblandinger, bestaaaende væsentligst af "Kiselsyre, Lerjord og Magnesia. Den engelske Liasktalk og den franske Chaux du T li eil hore herhen. Den bornholmske magre Kalk, som. kun indeholder Minimum af fremmede Indblandinger, har svagere hydrauliske Egenskaber. Kalkstenene have almindeligvis en skidenhvid Farve, snart med rødlig, snart med blaalig Tone men Farven er intet Kjendemærke paa Beskaffenheden. Efter at de ere brudte blive de brændte, hvorved baade Kulsyre ud- drives, og den Kiselsyre, som findes i Form at støvfint Sand, paavirkes saaledes, at den derefter paa den vaade Vej kan ind- gaae i kemisk Forbindelse med Kalk. De brændte Kalkstene blive læskede, hvis de da ikke have særlig udprægede hy-