Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tilberedning af Beton.
167
saa stor Portion udmaalte Materialier, som Maskinen kan
gjore færdig; de maae helst forud være blandede med Skovl
paa et Plankegulv. Vandet tilsættes i Maskinen. Naar Mør-
telen er færdig, skovles den ud, og Materialierne til en ny
Portion Mørtel indbringes. I den anden Maskines Tønde ind-
bringes Materialierne og Vand lidt efter lidt i det rette For-
hold , og af dens Spjeld træder der færdig Mørtel frem, alt
uden at Maskinen bliver standset.
I den første Slags Maskiner kan Mørtelen blive stivest
og bedst æltet, i den anden Slags Maskiner er især den første
Mørtel efter en Standsning daarligt æltet. Men disse sidste
arbejde hurtigere, og da man ved større Betoneringsarbejder i
Reglen arbejder Dag og Nat, saa har det mindre at sige, at
‘den første Mørtel, der udtræder af Maskinen, er mindre godt
æltet. Maskinerne af anden Slags have störst Udbredelse.
Af 1 Maal Melkalk og 2 Maal Tras, ligesom af 1 Maal
Melkalk, 1 Maal Tras og 1 Maal Sand, faaes omtrent 2 Maal
færdig Mørtel.
111. I den nyere Tid bliver Vandbygningsmørtel af fed
Kalk med Tras e. desl. sjeldnere anvendt. Den bliver ofte er-
stattet af Vandbygningsmørtel tilberedt af Vandby^niugskalk
og Sand.
Om Sandet gjælder hvad derom er sagt under Luftbyg-
ningsmørtel (109).
Vandbygnings kalk er Navnet paa visse urene Kalk-
sorter, der indeholde 16 til 32 pCt. fremmede Indblandinger,
bestaaaende væsentligst af "Kiselsyre, Lerjord og Magnesia.
Den engelske Liasktalk og den franske Chaux du T li eil
hore herhen. Den bornholmske magre Kalk, som. kun
indeholder Minimum af fremmede Indblandinger, har svagere
hydrauliske Egenskaber. Kalkstenene have almindeligvis en
skidenhvid Farve, snart med rødlig, snart med blaalig Tone
men Farven er intet Kjendemærke paa Beskaffenheden. Efter
at de ere brudte blive de brændte, hvorved baade Kulsyre ud-
drives, og den Kiselsyre, som findes i Form at støvfint Sand,
paavirkes saaledes, at den derefter paa den vaade Vej kan ind-
gaae i kemisk Forbindelse med Kalk. De brændte Kalkstene
blive læskede, hvis de da ikke have særlig udprægede hy-