Jordarbejde

168 II. Fundering. drauliske Egenskaber, hvad ikke er Tilfældet med de ovenfor nævnte Sorter. Men Læskningen kan ikke ske i Kule; den maa ske ved Oversprøjtning eller Neddypning. De falde ej- hellei derefter helt og fuldstændigt hen til Pulver, som den fede Kalk, men Findelingen kræver endnu en Maling. Den < ugelskf? Liaskalk dækkes gjerne strax efter Brændingen med det Sand, den senere skal blandes med, og vandes, hvorefter Maling og Æltning blive udførte under Et i samme Maskine. Denne ligner Oliemøllernes Knusemaskiner, men Tallerkenen, hvorpaa Valserne hvile, drejes rundt under disse. Valserne sidde i forskjellige Afstande fra den lodrette Opstander, for at al Mørtelen paa Tallerkenen kan blive tilbørligt behandlet. Den franske Chaux du Theil behandles anderledes. Efter at den er brændt, oversprøjtes den, og den læskede Kalk fores’ hen over en Rist i Gulvet, der holder de større Stykker til- bage, hvilke enten ere for svagt eller for stærkt brændte, medens det øvrige falder igjennem Risten. De for svagt biændte Stykkei blændes om, de for stærkt brændte kasseres. Hvad der er sluppet igjennem den første Rist fores hen paa en anden finere Kist, og hvad der gaaer igjennem den, føres umiddelbart til Sigterne, medens det, der ikke gaaer igjennem Fig. U6 den, bliver malet i en Kværn, før det føres til Sigterne. I Fig. 116 er skizzeret et lodret Snit og en Grundplan af Byg- ningen, hvori Operationerne fore- gaae. O er Ovnene, som alle ere indrettede for kontinuerlig' Brænding, R den grove Rist i Gulvet (den fine Rist er i Kjæl- dergulvet og ses ikke i Figuren), L er Løfteværket, der fører den læskede, men ikke tilstrækkelig findelte Kalk til Kværnen K, og <$ er Sigten. Den færdige Kalk forsendes i vandtætte Sække. Paa Byggestedet bliver den blandet med Sand, efter AI aal omtrent i Forhold af 1 til 2, og æltet under Tilsætning af Vand. Ved Æltningen bruger