Jordarbejde

rig. 198 viser 280 II. Fundering. værende Sidegrene afhugges. Kun naar Tømret ikke er nogen- lunde lige, bliver Oxen brugt noget mere, for at i alt Fald den Side af Pælen, hvormed den skal slutte til Rambukkens Lob, kan blive lidt mere lige. Derimod bliver Tømret til de af Bygningens. Pæle, som ikke ere helt skjulte, sædvanligvis hugget og maaske afrettet med Høvl paa den Del af dem, hvormed de ville træde synlige frem. De faae for det meste kvadratisk eller rektangulært Tværsnit. Men Pælenes Ender blive altid tildannede. Den Ende, der skal vende nedad, skal spidses, og den Ende, der skal vende opad, skal renskæres og i Reglen forsynes med Ring. Spidsningen af den nederste Ende har til Formaal at bringe Pælene til at trænge lettere ned i Jorden, navnlig i Begyndelsen, senere, naar Pælen er bragt flere Fod ned, er Spidsningen kun af forholdsvis ringe Betydning. Formaalet naaes bedst ved at gjore Spidsen slank, men den kan ogsaa være for slank, saa den knækker af, og da bliver Modstanden let større, end om Spidsen havde været mindre slank. Spidsen bor derfor ikke være længere end 1| til 2 Gange Pæletykkelsen. Den gjores pyramide- eller kegleformig. Tildannelsen af en firsidet Pyramide falder lettest, og denne Form passer ogsaa godt baade naar Tomret er slinget og rundt, men Kanterne blive temmelig skarpe, og man bor derfor dog brække dem. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at lade den pyramideformige Spids ende i en lille, noget stumpere Pyramide med samme Sideantal, og den kegleformige i en lille noget stumpere Kegle. en efter en firsidet Pyramide tildannet Pæle- spids. Ved Spidsningen maa altid iagttages, at Pyramidens og Keglens Axe falder paa den Linie, som man efter Ramningen vil have be- tragtet som Pælens Axe, samt at alle Pyrami- dens Sider og Keglens Frembringere danne den samme Vinkel med denne Linie; thi ellers vil Pælen komme til at vandre, og det vil næppe lykkes ved Ramningen at faae Pælen til at staae som den skal. Nu og da forsyner man Pælespidsen med et Beslag, den saakaldte Pælesko. En saadan Fig.198