Jordarbejde

Træpæles foreløbige Tildannelse. 281 kan være af Smede- eller af Støbejern. Fig. 199 viser en til en firsidet Spids indrettet Pælesko af Smedejern. Den lille stumpe Pyramide, hvormed Pælens Spids ellers ender, maa her bortfalde, da Skoen indeholder en saadan. Fra denne Pyramides Sider udgaae Flige, som tjene til Skoens Befæstelse paa Pælen, og den iværk- sættes ved Spidsbolte. Undertiden har man gjort Fligene saa lange, at de række noget op Fig.199 paa Pælens Sider, hvor Befæstelsen da kan sikres ved Klinkebolte, eller gjort dem saa brede, at de slutte sig til hin- anden og danne en Kasse, i hvilket sidste Til- fælde man kalder Skoen en Kassepælesk0. Fig. 200 viser en af Pladejern forfærdiget Kasse- pælesko, indrettet til en kegleformig Spids. Den er dannet ved Sammennitning af en sek- torformig Plade, og er befæstet ved Spidsbolte langs med sin øvre Rand. Fig. 201 viser endelig en Støbejerns Sko. Den er kegleformig og har foroven en Hulhed, i hvilken en Del af Pælens Tykkelse skal gribe ind. Den er befæstet til Pælen ved en lang med Modhager forsynet Smedejerns Bolt, der drives ind i Pælen efter dens Axe, og som med sit Hoved tillige danner Skoens Spids. Om Pæleskoenes Nytte har man i den nyere Tid begyndt at nære Tvivl. I Preussen har man ved udstrakte Rammearbejder dels i grovt Sand, dels i magert Ler ikke kunnet mærke nogen kjendelig Forskjel paa Dybden, hvortil Pæle, der dels vare beslaaede, dels ube- t slaaede, lode sig ramme. 1 saadan Grund ei- der derfor næppe tilstrækkelig Anledning til at bruge Pælesko. Man bruger ofte Sko, naar Grunden Fig. 200 Fig.201 er stenet. Men da man ikke kan vente, at den beslaaede Pæl kan trænge igjennem Stenene, ej heller at den bedre end den ubeslaaede vil kunne tvinge Stenene til Side, vil Skoens Nytte nærmest blot være at søge i den større Modstandskraft, den skaffer