Jordarbejde

290 IL Fundering. Broaag o. s. v., ikke alene kommer an paa, at de have Tvær- maal, der ere afpassede efter Belastningen (163), men ogsaa, at de blive rammede saaledes, at de ikke give efter for Belast- ningens Tryk. Derfor inaae Pæle, der skulde overføre Trykket til et fast Lag, stedse rammes saa dybt, at de fuldstændig støtte sig paa dette Lag. I Tilfælde, hvor der intet saadant fast Lag findes, maa derimod Sikkerheden soges i, at der rammes paa dem med et tilstrækkelig tungt Ramslag, og at der rammes længe nok dermed. Kamslagets Vægt bestemmes altid ved Skjøn. Man følger undertiden den Regel, at lade Kamslaget veje 100 ft for hver Tomme, Pælen er tyk, altsaa t. Ex. 1200ft, naar Pælen er 12 Tom. tyk. Men denne Regel, der maaske passer for tykke Pæle, giver for tunge Ramslag for de mindre tykke. Det er ejheller rigtigt, ikke at tage Hensyn til Pælens Længde. Bedre er det, at lægge Pælens Vægt til Grund for Bestemmelsen, og t. Ex. gaae ud fra, at Kamslaget skal veje omtrent lige saa meget som Pælen, i hvert Fald ikke mindre end Halvdelen. Hvor længe Ramningen maa fortsættes beroer paa, hvor meget Pælen synker under Slagene. Nedsynkningen observeres ved Afskrivning paa Pælen (154 og 156). Er Ramslagets og Pælens Masse henholdsvis M og m, og Eamslagets Hastighed, idet samme træffer Pælen v, saa er, naar Ramslag og Pæl tænkes at være uelastiske, den fælleds Hastighed strax efter Stødet M U — T7~,----- V. M -4- m altsaa i Pæl og Ramslag være en Arbejdsmængde . „ Mv2 M = 1 Q2h Der vil A z 1V1 m -f- q Q a idet man har sat M = m = - og v2 = 2gh, hvor h er Faldhøjden. Er Modstanden i Grunden R og Pælens Ned- synkning e, kan man sætte O2h Re = 7rA + (Q + ?)e- -r 7