Jernpæle og deres Nedbringelse.
291
følgelig
Zt I
e + Q 4- 7-
Men Q + 7 er altid lille i Sammenligning med det første Led.
Med stor Tilnærmelse kan man derfor sætte
Skal Pælen nu bære en Belastning /_>, maa man have A < R,
og man kan da sætte
r n & 11
L = n li — n -77——- • —»
Q + q e
hvor n er en ægte Brok, som bestemmes erfaringsmæssig. I
rent Sand og Grus har man sat n = ‘ å i leret Sand maa
man give den en mindre Værdi og i Ler den mindste,
t. Ex. X Men det er tvivlsomt, om Formlen overhovedet kan
15 0
bruges i Ler (jfr. 80).
Man har altsaa ogsaa
QVt
e * n(Q + q)L'
Ex. Hvor meget vil en 12 Tom. tyk, 36 Fod lang Fyrre-
træes Pæl kunne bære, naar den er rammet i sandet og gruset
Grund med et 1200 ft’s Ramslag, og gjennem tiere paa hin-
anden følgende Slag ved en Faldhøjde af 9 Fod ikke er sunket
mere end } Tom. ved hvert?
4 Ib
Man har 7 — 36 x 40 ft — 1440 tt, — = 432
1 e
og altsaa
L = i s x 432 = 39273 R-
Ved denne Belastning vil Trykket pr. Tom. være
ca. 280 ff. Da Forholdet imellem Længde og Tykkelse er 36,
tør man ikke belaste Pælen med mere end 267 ft pr. Tom.
Ben er altsaa allerede rammet dybt nok.
169. Pæle af Jern have først været anvendte i England,
hvor Træpriserne ere højere og Jernpriserne lavere end i de
19*