Jordarbejde

26 I. Jordarbejde. Terrænet efter rette Linier parallele med Længdeprofilets Plan, og naar der er optaget tilstrækkelig mange Punkter i Tvær- profilerne, ville disse være rette Linier fra Punkt til Punkt. Fladen vil altsaa kunne tænkes beskreven af en ret Linie, der glider paa de to paa hinanden følgende Tværprofiler eller paa et Tværprofil og Skæringslinien imellem Planum og Jordover- fladen, altid blivende parallel med Længdeprofilets Plan. Ved hvert Knæk i en af Ledelinierne gaaes over til en ny vind- skjæv Flade, men Skæringslinierne imellem de forskjellige vindskjæve Flader indbyrdes maae altid være parallele med Længdeprofilets Plan. Legemernes øvrige Begrænsning, Planum og Sideskraa- ningerne, vil i Reglen være plan. Kun naar Midtlinien er krum, Længdeprofilet altsaa cylindrisk, blive Sideskraaningerne Kegleflader. 23. Naar Beregningen skal udføres med den størst mulige Nøjagtighed, tages der Hensyn til Jordoverfladens A indskjævhed. Er Midtlinien lige og der indlægges lodrette Planer gjen- nem alle Ledeliniernes Knæk parallele med Længdeprofilet, vil ethvert af Legemerne blive delt i et større eller mindre Antal lodrette Prismer, der tilnærmelsesvis kunne anses for ret af- skaarne ved den ene Ende, og hvoraf de fleste ville være be- grænsede af Jordoverfladen ved den modsatte. Disse Prismer ville blive af tre Slags, nemlig: a) Skraat afskaarne tresidede Pris- mer (Fig. 23). Er Arealet af Grund- T,g'23' fladen B og Længden af Prismets tre Kanter , h2 og 7i3, vil man have fy- deres Rumfang Ra _ sk±4±*,. o En og maaske to af Størrelserne A kunne være 0. b) Firsidede Prismer med den plane Grundflade rektangulær, den anden Flg>24' Grundflade vindskjæv (Fig. 24). Er Arealet af den plane Grundflade B °o Længden af Prismets fire Kanter 7t,, 7i„, og 7i., vil man have deres Rumfang