Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
I. Vandløbsregulering og Kanalbygning.
Sejlads. Længe før man havde Fartøjer, der kunde færdes paa
dem, har man brugt dem til Befordring af Tommer i Strøm-
mens Retning, og denne Befordring foregik vistnok i den
ældste Tid i det væsentlige paa samme Maade som den endnu
foregaaer paa Vandløbene i de Lande, fra hvilke der nu udfores
Tommer, nemlig enten i Drifter eller Flaader. Flaade-Befor-
dringen bød allerede Lejlighed til at faae andre Gjenstande,
der ikke som Tommer kunde overlades til Strømmen, bragte
ned ad Vandlobene. Men Indførelsen af særegne Fartøjer,
Kaage, hvori Gjenstandene kunne optages, har dog været et
væsentligt Fremskridt. I Begyndelsen have Kaagene vistnok
overalt blot været byggede for en eneste Rejse, og der er endnu
i vor Tid Vandlob, hvor det er saaledes. Men for det meste
har det svaret bedre Regning at have Kaage, der kunne bruges
til flere Kejser, skjondt de da maae være solidere byggede
og altsaa ogsaa blive kostbarere, og der tilmed maa anvendes
Mennesker eller Heste, gaaende langs med Vandløbet, helst ad
en dertil anlagt Vej, Trækvejen, for at trække Kaagene til-
bage eller op ad Strømmen. Og herved er der aabnet en
Mulighed for, at Vandløb ogsaa kunne benyttes til Befordring
af tunge Gjenstande i modsat Retning af Strømmens, og paa
mange Vandløb har der virkelig allerede i Aarhundreder været
drevet Sejlads i begge Retninger. Ikke altid har man ind-
skrænket sig til blot at benytte Trækkekraft ved Sejladsen
opad, men man har ofte ogsaa anvendt Trækkekraft ved Be-
vægelsen nedad, og Hjælpemidler som Sejl, Aarer og Stager
have hyppigt været benyttede ved Sejladsen i begge Retninger.
I indeværende Aarhundrede har man indført Dampkraft, og
denne spiller for Tiden en betydningsfuld Rolle ved Sejladsen
paa adskillige større Vandløb baade ved Bevægelsen opad og
nedad.
For at et Vandlob kan være skikket til Sejlads, maa det
have en vis Dybde og Brede, samt være frit for skarpe Krum-
ninger og stærke Fald. Da det er sjeldent, at Breden er for
knap og ej heller hyppigt, at Krumningerne ere saa skarpe, at
de lægge alvorlige Hindringer i Vejen for Sejladsen, bliver
det især Dybden og Faldet, hvorpaa det kommer an. Da
Sejladsen bliver fordelagtigere, jo større Fartøjer den kan drives