Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandløbenes almindelige Egenskaber.
19
Overfladevand samt ved at optage andre Vandløb i sig, skjondt
det selvfølgelig ogsaa taber en Del Vand ved Fordampning og
Filtration. Træder et Vandløb undervejs ind i en Dal, der er
indesluttet af højt Land til alle Sider, fremstaaer der en So,
og naar der strømmer mere Vand til Søen end der gaaer
tabt ved Fordampning og Filtration, maa Vandspejlet stige,
og det kan da hænde, at Soen strømmer over. Selvfølgelig
sker Overstrømningen, hvor det omgivende Terræn er lavest.
Man siger saa om Vandløbet, at det gaaer igjennem Søen.
Som Regel bliver ethvert Vandløb tilsidst enten optaget af
et andet Vandløb, der fører dets Vand til Havet, eller det
falder selv deri. Havet er den store Beholder for al den
Nedbør, der ikke haves Brug for paa det faste Land. Et
Vandløb siges at være af 1ste Orden, naar det selv fører sit
Vand til Havet, af 2den eller højere Orden, naar det fører sit
Vand til et andet Vandløb, der enten direkte eller indirekte
fører det til Havet.
10. Mængden af den Nedbør, der strømmer til Søer og
Vandløb, afhænger først af deres Oplandes Størrelse. Op-
landene ere begrænsede af visse Linier, der fore Navn af
Vand skj els li nier, fordi de gjøre Skjel imellem den Nedbør,
som maa søge til vedkommende Sø eller Vandlob, og den, der
maa søge til en Nabovandsamling, og man finder Oplandenes
Størrelse ved at bestemme de fornødne Punkter i disse Linier
enten i Marken ved flygtige Nivellementer eller paa Kaart, der
i saa Fald inaae være forsynede med Horizontalkurver. De
ligge altid paa Højdedrag og i Reglen paa dem, der ere Soen
eller Vandløbet nærmest. Vandskjelslinien for en So, der
intet Afløb har, er en i sig selv tilbagelobende Linie, for et
Vandløb derimod en aaben Linie, der forst bliver lukket, naar
man tilføjer de Linier, hvorefter Nedbøren vil bevæge sig paa
Terrænet, for at naae hen til det Punkt af Vandløbet, som
man vil betragte som dets nederste. De sidste Linier inaae na-
turligvis afsættes efter Terrænets stærkeste Fald. Eftersom et
Vandlob er af 1ste, 2den eller højere Orden siges dets Vand-
skjelslinie at være af 1ste, 2den eller højere Orden. Alan søger
ogsaa undertiden Linier, som gjøre Skjel imellem de Mængder
af Nedbøren, som ledes til de forskjellige Dele af Havet, og
2*