Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Vandløbenes almindelige Egenskaber. 19 Overfladevand samt ved at optage andre Vandløb i sig, skjondt det selvfølgelig ogsaa taber en Del Vand ved Fordampning og Filtration. Træder et Vandløb undervejs ind i en Dal, der er indesluttet af højt Land til alle Sider, fremstaaer der en So, og naar der strømmer mere Vand til Søen end der gaaer tabt ved Fordampning og Filtration, maa Vandspejlet stige, og det kan da hænde, at Soen strømmer over. Selvfølgelig sker Overstrømningen, hvor det omgivende Terræn er lavest. Man siger saa om Vandløbet, at det gaaer igjennem Søen. Som Regel bliver ethvert Vandløb tilsidst enten optaget af et andet Vandløb, der fører dets Vand til Havet, eller det falder selv deri. Havet er den store Beholder for al den Nedbør, der ikke haves Brug for paa det faste Land. Et Vandløb siges at være af 1ste Orden, naar det selv fører sit Vand til Havet, af 2den eller højere Orden, naar det fører sit Vand til et andet Vandløb, der enten direkte eller indirekte fører det til Havet. 10. Mængden af den Nedbør, der strømmer til Søer og Vandløb, afhænger først af deres Oplandes Størrelse. Op- landene ere begrænsede af visse Linier, der fore Navn af Vand skj els li nier, fordi de gjøre Skjel imellem den Nedbør, som maa søge til vedkommende Sø eller Vandlob, og den, der maa søge til en Nabovandsamling, og man finder Oplandenes Størrelse ved at bestemme de fornødne Punkter i disse Linier enten i Marken ved flygtige Nivellementer eller paa Kaart, der i saa Fald inaae være forsynede med Horizontalkurver. De ligge altid paa Højdedrag og i Reglen paa dem, der ere Soen eller Vandløbet nærmest. Vandskjelslinien for en So, der intet Afløb har, er en i sig selv tilbagelobende Linie, for et Vandløb derimod en aaben Linie, der forst bliver lukket, naar man tilføjer de Linier, hvorefter Nedbøren vil bevæge sig paa Terrænet, for at naae hen til det Punkt af Vandløbet, som man vil betragte som dets nederste. De sidste Linier inaae na- turligvis afsættes efter Terrænets stærkeste Fald. Eftersom et Vandlob er af 1ste, 2den eller højere Orden siges dets Vand- skjelslinie at være af 1ste, 2den eller højere Orden. Alan søger ogsaa undertiden Linier, som gjøre Skjel imellem de Mængder af Nedbøren, som ledes til de forskjellige Dele af Havet, og 2*