Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
20 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. disse Linier har man i Modsætning til de forrige kaldt Hoved- vandskjelslinier. Dernæst afhænger den af Nedbørens Starreise paa Op- landene. Denne udtrykkes som bekjendt i lineært Maal, nemlig ved den Højde, hvortil Regnen og Sneen, den sidste efter at den er smeltet, ville staae, naar der intet af Ned- børen gik tabt ved Filtration, Fordampning o. s. v. Hos os er Middelnedbwen for et Aar sædvanligvis lidt mindre end 2 Fod, dog i enkelte Egne lidt større, og den har en lignende Stør- relse paa det meste af den nordeuropæiske Slette. 1 Bjerg- lande er den sædvanligvis betydelig større. Hvor meget af Nedbøren paa Oplandene, der optages af Søer og Vandløb, beroer endelig paa, hvor meget der gaaer tabt af den paa Vejen derhen. Tabet ved Filtration beroer især paa Jordens Beskaffenhed som mere eller mindre gjennem- trængelig for Vand, men ogsaa noget paa Faldene, idet der alt iøvrigt lige gaaer mere tabt, hvor Faldene ere svage, end hvor de ere stærke. Det Vand, der synker i Jorden, har ofte Afløb til Havet ad Overfladen af vandtætte Lag, men disse kunne ogsaa ligge saaledes, at en Del af Vandet kommer Op- landet til gode som Kilder, ja, der kan findes Kilder, som for- synes med Vand fra fremmede Oplande. — Alt det Vand, der synker i Jorden, er beskyttet mod at fordampe, hvorimod det, der bliver paa Overfladen, er udsat for Fordampning. Man har iagttaget, hvor meget, der kan fordampe, naar Nedbøren boldes ude, og hos os fundet, at der fra blankt Vandspejl ordent- ligvis fordamper i et Aar omtrent en Tredjedel mere end den aarlige Nedbør udgjor, og fra fugtige Enge endog over det dobbelte af Nedbøren. Men da Fordampningen retter sig efter Overfladens Størrelse, og denne formindskes, naar Vandet samler sig i Søer og Vandlob, saa er Tabet ingenlunde saa stort, som man efter disse Forsøg skulde formode. Jo hur- tigere og fuldstændigere Vandet kan samle sig, desto mindre er det. — Hvor meget af Nedbøren, der optages af Vegetationen, beroer paa dennes Beskaffenhed. De urteagtige Planter optage i Reglen mere Vand end de træagtige. Men paa Skovbund holdes der meget Vand tilbage, og der er ogsaa Fordamp- ningen stor.