Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
I. Vandløbsregulering og Kanalbygning.
disse Linier har man i Modsætning til de forrige kaldt Hoved-
vandskjelslinier.
Dernæst afhænger den af Nedbørens Starreise paa Op-
landene. Denne udtrykkes som bekjendt i lineært Maal,
nemlig ved den Højde, hvortil Regnen og Sneen, den sidste
efter at den er smeltet, ville staae, naar der intet af Ned-
børen gik tabt ved Filtration, Fordampning o. s. v. Hos os er
Middelnedbwen for et Aar sædvanligvis lidt mindre end 2 Fod,
dog i enkelte Egne lidt større, og den har en lignende Stør-
relse paa det meste af den nordeuropæiske Slette. 1 Bjerg-
lande er den sædvanligvis betydelig større.
Hvor meget af Nedbøren paa Oplandene, der optages af
Søer og Vandløb, beroer endelig paa, hvor meget der gaaer
tabt af den paa Vejen derhen. Tabet ved Filtration beroer
især paa Jordens Beskaffenhed som mere eller mindre gjennem-
trængelig for Vand, men ogsaa noget paa Faldene, idet der
alt iøvrigt lige gaaer mere tabt, hvor Faldene ere svage, end
hvor de ere stærke. Det Vand, der synker i Jorden, har ofte
Afløb til Havet ad Overfladen af vandtætte Lag, men disse
kunne ogsaa ligge saaledes, at en Del af Vandet kommer Op-
landet til gode som Kilder, ja, der kan findes Kilder, som for-
synes med Vand fra fremmede Oplande. — Alt det Vand, der
synker i Jorden, er beskyttet mod at fordampe, hvorimod det,
der bliver paa Overfladen, er udsat for Fordampning. Man
har iagttaget, hvor meget, der kan fordampe, naar Nedbøren
boldes ude, og hos os fundet, at der fra blankt Vandspejl ordent-
ligvis fordamper i et Aar omtrent en Tredjedel mere end den
aarlige Nedbør udgjor, og fra fugtige Enge endog over det
dobbelte af Nedbøren. Men da Fordampningen retter sig efter
Overfladens Størrelse, og denne formindskes, naar Vandet
samler sig i Søer og Vandlob, saa er Tabet ingenlunde saa
stort, som man efter disse Forsøg skulde formode. Jo hur-
tigere og fuldstændigere Vandet kan samle sig, desto mindre er
det. — Hvor meget af Nedbøren, der optages af Vegetationen,
beroer paa dennes Beskaffenhed. De urteagtige Planter optage
i Reglen mere Vand end de træagtige. Men paa Skovbund
holdes der meget Vand tilbage, og der er ogsaa Fordamp-
ningen stor.