Jordarbejde

Vandløbenes almindelige Egenskaber. 21 Eftersom Jordens Beskaffenhed, Faldenes Størrelse, de vandtætte Jordlags Beliggenhed og Plantevæxten forandre sig fra Sted til andet, vil det være overordentlig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at bestemme Tilstrømningen til Søer og Vandlob ved en i det enkelte gaaende Beregning. Man maa lade det beroe ved en Middeltalsberegning, og da Erfaringen lærer, at Forholdet imellem Tilstrømningsmængden og Ned- børens hele Mængde paa Oplandene i Reglen ikke varierer meget, har Middeltalsberegningen sin store Betydning i Praxis. Dette Forhold kan man lettest bestemme ved Vandløb, efterdi deres Vandføring vil, naar den maales ved Middelvandstand og paa en Tid, da deres Vandstand hverken er i Begreb med at stige eller falde, netop være lige stor med Middeltilstrom- ningen. Saaledes har man t. Ex. fundet Oplandets Areal. Middelvand- føring i Sek. Kdmil. Kbfod. Ems ved Kheine 65 600 Seinen ved Paris 664 8250 Weichsel ved Schwetz . . 3400 34000 Weser ved Schlüsselburg 370 7100 Rhinen ved Emmerich . . 2800 76000 De tre første Vandlob have deres Oplande paa den nord- europæiske Slette, hvor Aarets Middelnedbor kan anslaaes til omtrent 2 Fod. Fordeler man nu deres Vandforing for et Aar ensformigt over deres Oplande, vil den udgjore 9 å 12 Kbfod ■ pr. Kdmil i Sekundet, medens et Vandlag af 2 Fods Hojde V-vil indeholde 36 å 37 Kbfod, altsaa 3 til 4 Gange saa meget. Tilstrømningen er altsaa imellem en Tredje- og en Fjerdedel af Nedbørens hele Mængde. De to sidste Vandlob kunne anses, i alt Fald tildels, for Bjergfloder. Weseren har nemlig sit Udspring paa Thüringerwald, Rhinen paa Alperne. Ved at fordele deres Vandføring for et Aar ensformigt over deres Oplande, faaer man vel 19 til 27 Kbfod pr. Kdmil, men det