Jordarbejde

22 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. er ikke usandsynligt, at Nedbøren paa en Kdmil af de Op- lande, hvorom her er Tale, indeholder tre Gange saa meget Vand. For Gudenaa ligger Forholdet imellem Tilstrømnings- mængden i et Aar og Aarets hele Nedbør atter imellem en Tredje- og en Fjerdedel af denne. Man har nemlig fundet, at Vandføringen ved Randers, hvor Aaen udgyder sig i Randers Fjord, er 550 å 600 Kbfod i Sekundet, og at dens dertil svarende Opland er 50I Kdmil. Men mange af vore smaa Søer og Vandløb, hvis Oplande bestaae af kun svagt bolgeformigt Terræn, faae næppe tilført mere end en Fjerdedel af Nedbøren, undertiden endnu mindre. En Tilførsel af 11 Kbfod pr. Kdmil i Sekundet er til- nærmelsesvis det samme som 100 Kbfod pr. Td. Land i Døgnet. Men her er kun tænkt paa den gjennemtnitsvise Tilførsel. I den tørre Aarstid er den virkelige Tilførsel mindre, i den fugtige større, og ved Foraarstøbrud efter en snerig Vinter allerstørst. I den tørre Aarstid kan den gaae ned til Tredjedelen af, og ved Foraarstøbrud stige til 30 til 40 Gange Middeltilstrømningen. 11. Vandet i Soer og Vandlob er færskt, dog kunne Soer, der ikke gjennemstrommes af Vandlob, undertiden inde- holde salt Vand, ligesom Havet. Det rindende Vand fører altid faste Partikler med sig, og disses Størrelse staaer i et vist Forhold til Vandets Hastig- hed v. Tænker man sig Partiklerne at være Kugler med Diameter d, og ere Vægtene af en Volumenenhed Vand og af Partikelmassen henholdsvis q og q‘, saa er Vandets Stødvirk- • 7T V “ ning paa en Partikel , (Tqc/2 — 4 ‘ og Modstanden, en Partikel 7T kan yde, (?' — q) d3, idet £ og // ere Konstanter. Til Lige- ti. e. vægt fordres Z q d* ~ = ^/z (q‘ — q] d3, ] 3 Z q d — -j-------—r vl = av\ (q‘ — q) idet a = --------------- er en Konstant. Alt iøvrifft lige er