Jordarbejde

Vandløbenes almindelige Egenskaber. 23 altsaa d proportional med Kvadratet af den Hastighed, hvormed Vandet bevæger sig i Vandløbet. Kun til v = 0 svarer d = 0. De faste Partikler, hvoraf et Vandlobs Bund er sammen- sat, kunne altsaa efter deres Størrelse henregnes til to Slags: de, der blive liggende, og de, der blive forte afsted med Vandet. Men Grupperingen retter sig efter Hastigheden. Naar denne formindskes gaae de største af de Partikler, Vandet hidtil har ført med sig, i Leje, forøges den, sætter det de mindste af de lejrede Partikler i Bevægelse. I mange Til- fælde vil man derfor kunne dømme om, hvor stor Hastigheden er i Vandløbet, naar man sej, hvad Bunden bestaaer af. Men Hastigheden skifter med Vandstanden og er ejheller den samme i alle Punkter af det samme Profil. Naar Bunden er sammensat af Sand og grovt Grus, og Sandet er bortfort fra Overfladen, kan det tilbageblevne Grus maaske beskytte Bun- den ganske under en større Hastighedsforøgelse. Partiklerne blive under deres Bevægelse ad Bunden efterhaanden afslebne og sonderdelte, saa at Vandet behover en stedse mindre Hastig- hed, for at fore dem afsted, jo længere den Vej er, ad hvilken de alt ere forte frem. Heraf kan det forklares, hvorfor der nu og da ingen Ophobning finder Sted af faste Stoffer i Vand- lob, skjondt Hastigheden aftager henimod Mundingerne. Sædvanligvis fører Vandet ved en og samme Hastighed Partikler af forskjellige Størrelser. De fineste svømme, andre hoppe og de groveste rulle henad Bunden eller bevæge sig frem stødvist. Her skal lidt nærmere omtales, hvorledes Sandet bevæger sig. Saalænge Hastigheden er stor, svømme Sandskornene i Vandet, men naar den aftager til henved 1 Fod i Sekundet, falde de til Bunds. Dog er Vandets Indvirkning paa Sands- kornene ikke dermed forbi. Naar Hatigheden er 10 å 12 Tom. i Sekundet, danner der sig Sandbølger paa Bunden med Ryggene tværs paa Strømmens Retning. Bølgebredden er 4 ä 5 Tom. Den opadvendte Skraaning, der er fladere end den nedadvendte, angribes af Vandet. De loste Sandskorn føres opad til Ryg- gen, og falde ned ad den anden og stejlere nedadvendte Skraaning. Der blive de dækkede af nye Sandskorn, og ikke før, naar Hyggen har flyttet sig en Bølgebrede frem, hvad der